SALZKAMMERGUT, RUNDVANDRING

Turfakta
Tur ID: 13SAL-5A
Turtype: Individual
Familieture Familieture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 may-18 oct
Varighed:
5 dage / 4 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Ja
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer.
5.400 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Du behøver ikke at kunne klatre i bjerge for at komme til at opleve de overdådige udsigter, som Salzkammergut-egnen byder på. Du kan også benytte dig af denne smukke vandre-mulighed, som går ad gode stier. Ruten passerer smukke bjergsøer, charmerende byer og frodige græsgange med udsigt til imponerende tinder og bjergrygge – og med stemningsfulde bjerghytter indimellem, som indbyder til et hvil og lidt at drikke.

Turen findes i 8- og 5-dages varianter (vandringerne på 8 dages turen er mere udfordrende end 5 dages turen). Denne 5-dages vandretur følger en 50 km lang afvekslende rute gennem et af de smukkeste områder i Østrig. Ruten går mod uret. På turen er der mulighed for at medbringe hund. Børn opnår rabat. Forhør dig om disse muligheder.

• Nyd de afvekslende dagsetaper som fører dig gennem et postkort-smukt alpint landskab
• Imponerende panorama-udsigter med bjergsøer og høje tinder
• Vandring langs Hallstätter-søen med udsigt til byen Hallstatt
• Oplev områdets charmerende byer
• Tag en pause ved bjerghytten undervejs og nyd en kold drink

DAG 1: ANKOMST TIL BAD GOISERN

Ankomst til byen Bad Goisern og indkvartering på hotel. Du kan ankomme, hvornår på dagen det passer dig. (-/-/-)

Dagens vandring er ikke så lang, men til gengæld meget smuk. Du har god tid til at nyde de mange udsigtspunkter over Hallstätter See undervejs. Du går ud af Bad Goisen og har retning mod syd. Turen ud af byen giver dig mulighed for at iagttage østrigernes smukke alpehaver. Du går på stier blandt smukke græsklædte alpe-enge, og når til søen Hallstätter See. Du følger søens østlige bred. Her er mange smukke udsigtspunkter ideelt til picnic. Fra stien er der udsigt til den postkort-smukke by Hallstatt, som ligger på den modsatte søbred med huse op ad bjergskråningen. Hallstatt står på UNESCO’s Verdensarvsliste. Fra søens østside tager du båd til byen, som ligger på vestsiden, hvor du overnatter. Dagens rute er ca. 15 km og 4-5 timer. Højdemeter op 212 m / ned 178 m (M/-/-).

På denne vandredag skal du følge stien “Weg durch die Wildnis”, indtil du når grotten Koppenbrüler. Herfra går stien videre ned til dalbunden, gennem en gammel jernbanetunnel og forbi et kapel, indtil du kommer til hytten Koppental. Ved hytten er der mulighed for at tage en pause og evt. spise frokost. I nærheden er udløbet fra Schneegraben-lavinen. Din rute fortsætter over hængebroen og ad skovsti indtil landsbyen Sarstein. Herefter vandrer du til Bad Aussee. Overnatning i Bad Aussee. Dagens rute er ca. 16 km og 5-6 timer. Højdemeter op 428 m / ned 294 m) (M/-/-)

Dagens rute fører dig igennem et smukt alpint område med vandfald, blomsterrige enge og skov. Du går forbi Alpengarden, og – hvis du har tid – kan du besøge alpehaven. Dette er en dag med højdemeter op igennem det smukke alpine bjergpas igennem skoven via Oberleislingalm. Du ankommer til Bad Goisern, hvor du overnatter. Dagens rute er ca. 19 km og 6-7 timer. Højdemeter op 500 m / ned 660. (M/-/-).

Turen slutter efter morgenmad medmindre du har bestilt ekstra nætter i Bad Goisern. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer du fra overnatningssted til overnatningssted. Du overnatter  på gode hoteller og kroer. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. Ekstra nat i Bad Goisern eller et andet sted undervejs på ruten kan bestilles.

I Østrig er det ikke muligt at bestille dobbeltværelse med separate senge (twin), men man kan bestille et værelse med en dobbeltseng med to separate madrasser (snarere end én stor madras). Hvis du ønsker dette, skal du skrive det i bemærkningsfeltet i tilmeldingsformularen.

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen og serveres på overnatningsstedet. Frokost kan bestilles aftenen før på overnatningsstedet og betales lokalt, eller du kan købe den undervejs på din tur. Aftensmad er ikke inkluderet i turen, men kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Det fremgår af dagprogrammet hvilke hovedmåltider, der er inkluderet eller ikke er inkluderet i turens pris (Morgenmad/ Frokost/ Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på 3 fulde vandredage fra overnatningssted til overnatningssted. De enkelte dagsvandringer er på mellem 4 og 8 timers varighed (eksklusive pauser).
Du bærer kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).

DIN BAGAGE KØRES MENS DU VANDRER
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du vandrer. Denne service er inkluderet i turens pris.
Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 25 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

BØRN
Hvis man rejser med mindre børn, er der mulighed for at afkorte vandreturene med bus eller tog, eller man kan springe en vandredag over.

Rejser man med børn til og med 14 år opnår man rabat ved overnatning i familieværelse. Skal børnene bo på dobbelt/enkeltværelse, betales normal voksenpris – se yderligere information herom under ”Information om pris”.

Prisen er baseret på 2 betalende voksne. Rejser du alene (én voksen) med børn, betales “voksenpris” for 1 barn og børnepris for efterfølgende børn

HUNDE
Hunde kan medbringes på denne tur mod et ekstra tillæg (betales lokalt på overnatningsstedet). Hvis man medbringer hund skal det oplyses ved bestilling af turen. I Østrig skal hunde enten føres i snor eller bære mundkurv. Dette gælder på alle offentlige steder (dvs. bl.a. på vandrestier, i byer og på overnatningssteder).

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Bad Goisern. Du skal selv sørge for at ankomme til startsted for turen (med fly, tog eller bil).

Start: Turen starter i Bad Goisern. Du kan flyve til Wien eller Salzburg. Der er tog-/busforbindelse til Bad Goisern både fra Wien og Salzburg. Du kan ankomme når som helst i løbet af dagen. (Venligst giv besked hvis ankomst senere end kl. 19.00)
Slut: Turen slutter i Bad Goisern efter morgenmad. Fra Bad Goisern er der offentlig transport til lufthavnen. Hvis du ønsker en ekstra nat i Bad Goisern efter turen, kan det bestilles ved tilmelding til turen.
Bil: Hvis du ankommer i bil, skal du møde op på hotellet i Bad Goisern som angivet i din afrejseinformation. Der er ca. 1130 km fra Danmark til Bad Goisern. Det er muligt, at din bil skal stå parkeret på en offentlig langtidsparkering et stykke væk fra hotellet. Der skal muligvis betales lokalt for parkering.
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne rundvandring i Salzkammergut.

KORT, FOLD-UD-KORT
Før turstart modtager du vandrekort. Til denne tur dækker 1 kort hele turen. Kortet er 1:25.000. Det er et godt kort, hvor du kan se stien, området og signaturer.
Du/I modtager et kort pr. værelser. Du modtager kortet 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur rundt om Mont Blanc (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Kørsel af bagage (maks. 25 kg)
• 1 x bådtur fra Hallstatt station til Hallstatt (tværs over Wolfgangsee)
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort (sendes til din privatadresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost/madpakke alle dage
• Evt. aftensmad alle dage (kan bestilles, kr. 1400)
• Evt. drikkevarer
• Evt. ekstra nat i Bad Goisern inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 750 pr. person / enkeltværelse kr. 850 pr. person)
• Evt. ekstra nat i Halstatt inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 850 pr. person / enkeltværelse kr. 975 pr. person)
• Evt. enkeltværelsestillæg (kan bestilles, kr. 1375)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

PRIS FOR BØRN
• 0-2 (inkl.) år: 100% rabat v. indkvartering i familieværelse (min. 2 voksne)
• 3-14 (inkl.) år: 30% rabat v. indkvartering i familieværelse (min. 2 voksne)

Ovenstående rabat er gældende for familieværelse. Skal børnene bo på dobbelt/enkeltværelse, skal der betales normal voksenpris.

Tidligere rejsende fortæller:

“Det virker rigtig professionelt, at alt er klar til en, når man når frem til startstedet. Det giver en god fornemmelse. Etaperne var ganske udmærket og god længde, og alle overnatningssteder var af god standard og beliggenhed med sødt og hjælpsomt personale.”

P. Larsen & B. Mikkelsen, Kirke Hyllinge

Det hele fungerede bare og var bare positivt. Jeg anbefaler gerne jer som turarrangør fremover.”

P. Mikkelsen, Holmegaard

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muligt.