MALERWEG: DEN FULDE RUNDVANDRING

Turfakta
Tur ID: 06MWE-10
Turtype: Individual
Familieture Familieture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 apr-31 oct
Varighed:
10 dage / 9 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat-Udfordrende
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer. Bestilling kun mulig ved min. 2 deltagere. Tillæg for solorejsende - kontakt kontoret.
7.400 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Malerweg ligger i de berømte Elbsandsteingebirge i det østlige hjørne af Tyskland lige syd for Sachsens hovedstad Dresden og tæt ved den tjekkiske grænse. Området bliver også kaldt det Sachsiske Schweiz, og her kan I opleve en magisk verden af imponerende klippeformationer, dybe dale, historiske borge og Elbens flodlandskab.

De unikke klippeformationer i Elbsandsteingebirge har fascineret mennesker fra hele verden til alle tider. Her fandt digtere – bl.a. H.C. Andersen – og malere (heraf navnet Malerweg) inspiration i den romantiske periode som et modstykke til det turbulente storbysliv.

Elbsandsteingebirge Malerweg er godt og vel 120 km lang fordelt på 8 dagsetaper.

• Imponerende natur i det østlige Tyskland.
• Nemt at komme fra Danmark til Dresden – 8-9 timer i bil, 3-4 timer med fly, eller med tog via Hamborg og Berlin.
• Historiske slotte og fæstninger.
• Kulturel inspiration. Maleren Caspar David Friedrich, digterne Richter og H.C. Andersen fik deres inspiration langs Malerweg.
• Du vandrer ad gode stier

DAG 1: ANKOMST TIL DRESDEN/PIRNA

På ankomstdagen anbefaler vi en gåtur gennem Dresden med dens mange gyder og talrige seværdigheder. Byen vidner om mange historiske perioder, og byder på enestående arkitektur og flere interessante museer. Hvis man er til opera, kan man være heldig og finde en opførsel af et af bysbarnet Richard Wagners store operaer i det imponerende operahus Semperoper Dresden. (-/-/-)

Dagens vandring begynder i Liebethal. I kommer til Liebethal med offentlig transport (ca. 1 time). Dagen byder på ”blød” vandring med få op- og nedstigninger, og I følger først den smukke Liebethaler Grund, hvor Wesenitz åen slynger sig gennem kløften. I bør vælge ruten forbi det store monument for Richard Wagner tæt ved Lochmühle møllen (der indgår i operaen Lohengrin). Ruten fører jer videre til landsbyen Mühlsdorf, og herefter vandring langs skov indtil I møder de 3 ruter Querweg, Brückwaldweg and Schleifgrund, der fører ned til den smalle kløft Uttewalder med sine mosklædte klipper. Dagens vandring slutter i den den smukke kurby Wehlen, der ligger lige ned til floden Elben.

Dagens vandring er mellem 12 og 17 km (valgfrit) og ca. 4½ – 6 timer. (M/-/-)

Jeres bagage afleveres efter morgenmaden. I snører vandreskoene, forlader Wehlen og starter med at gå opstrøms langs Elben. Malerweg-ruten følger derefter den såkaldte “Fremdenweg” op til den berømte Bastei-klippe. Herfra går den berømte Bastei-broen, der forbinder Bastei-klippen med klippeborgen Neurathen, hvorfra man har en betagende udsigt over ”Sachsisk Schweiz”. Nu går vi ned mod dalen ad Basteiweg (Bastei-sti) og gennem Amselgrund til den lille populære ferieby Kurort Rathen. Måske passer tiden med en frokost på en af byens talrige restauranter eller en kort bådtur på Amselsee? Nu går ruten videre forbi vandfaldet Amselfall mod byen Rathewald og Hockstein-bjerget. Nu kan vi se målet for dagens etape, byen Hohnstein, der ligger på den anden side af Polenztal-kløften. For at komme dertil går du ned ad trapperne gennem den smalle “Wolfsschlucht” (Ulvekløften), en kort strækning langs Polenz-åen og derefter op igen ad en malerisk sti gennem Schindergraben-kløften. Overnatning i Hohnstein.

Dagens vandring er mellem 8 og 13 km (valgfrit) og ca. 4-6 timer. (M/-/-)

Den fantastiske panoramiske udsigt ved Brand-bjerget – også kendt som balkonen i Sachsisk Schweiz – er dagens højdepunkt på dagens vandretur på Malerweg. Efter en pause, hvor I nyder udsigten, fortsætter I ned i Kirnitzschtal-dalen ved at gå ned ad 800 trin. Via Waitzdorf og Altendorf vandrer du til slutningen af etapen i Kirnitzschtal. Herfra kan I tage bussen/Kirnitzschtalbahn (ikke inkluderet) til jeres hotel i Bad Schandau, eller I kan gå de yderligere 3 km. Indkvartering i Bad Schandau.

Dagens vandring er ca. 15 km og omkring 7 timer. (M/-/-)

I tager bussen Kirnitzschtalbahn til Ostrau Mühle, der er starten på jeres sidste – og længste – etape på Malerweg (del 1). I vandrer direkte op ad bakke til Schrammsteinaussicht og går langs højderyggen gennem Schrammstein-massivet. Efter at have passeret ”Kleiner Dom”-klippen, når I Affenstein-stien med de særegne klippeformationer. Og videre til Lichtenhain-vandfaldet. Efter Kuhstall når I den tekniske museumslandsby Neumannmühle. Herfra kan I enten vandre det sidste stykke til Bad Schandau eller tage bussen.

Dagens vandring er ca. 17 km og ca. 7 timer. (M/-/-)

I starter dagen med at tage bussen til Neumannmühle. Herfra vandrer I op ad bakke til den gamle toldstation ‘Zeughaus’. Kort efter kan I opleve den fantastiske udsigt fra Goldstein og fortsætte med at bestige ‘Großer Winterberg’-bjerget (566 m). Efter at have krydset Elben i Schmilka tager I enten toget tilbage til Krippen eller går de resterende 8 km på Malerweg-stien. Dagens vandring er ca. 13,5 km og ca. 6 timer. (M/-/-)

I tager toget tilbage til Schmilka. Nyd dagens udsigt over Schrammstein-massivet, der ligger på den anden side af floden Elben. Før I når Gohrisch, vandrer I op ad mesaerne Papstein og Gohrisch.

Dagens vandring er ca. 18 km og ca. 7 timer. (M/-/-)

Dagens korte vandrerute fører jer langs det markante klippemassiv Pfaffenstein og hulen Diebskeller (‘Røverkælderen’), indtil I når den historiske fæstning Königstein. I har her god tid til at udforske, hvorfor Königstein er blevet berømt som ‘den uindtagelige fæstning’, og nyde den formidable udsigt over det omkringliggende landskab. Dagens vandring er ca. 9 km og ca. 4½ timer (M/-/-)
Jeres sidste vandredag på Malerweg fører jer gennem landsbyerne Thürmsdorf og Weißig og op ad bakke til Rauenstein massivet. I nærmer jer målet for jeres Malerweg-vandring, og efter at have passeret byerne Naundorf og Obervogelgesang, når I Pirna om eftermiddagen. Afhængigt af tilgængelighed overnatter I enten i Pirna eller Dresden. Dagens vandring er ca. 22 km og ca. 8 timer. (M/-/-)

Turen slutter efter morgenmaden. Måske det kan friste med ekstra nætter i Pirna/Dresden og udforske dette skønne område yderligere. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Overnatning på hoteller eller guesthouses i byer undervejs på ruten. Overnatningsstederne har en standard, der svarer til 3-stjernede hoteller – alle med privat bad/toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. Hvis der ønskes ekstra nat/nætter i Bad Schandau, Pirna eller Dresden før/efter turen, er vi gerne behjælpelige med det.

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen og serveres på overnatningsstedet. Madpakke kan bestilles aftenen før på overnatningsstedet og betales lokalt. Enkelte dage kan du købe frokost undervejs på din vandring (det fremgår af dit afrejsemateriale, som du modtager før turen). Der er restauranter i alle overnatningsbyer. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/ Frokost/ Aftensmad).

VANDRINGERNE
På turen vandrer I til et nyt overnatningssted alle dage bortset fra dag 5, der er en lang rundtur fra Bad Schandau, hvor I ikke skifter overnatningssted. Turen byder på 8 fulde vandredage og de enkelte dagsvandringer varierer mellem 4 og 8 timer (eksklusive pauser).

Du bærer kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).

DIN BAGAGE KØRES MENS DU VANDRER
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du vandrer. Denne service er inkluderet i turens pris.
Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 20 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

BØRN
Turen er velegnet som familietur med lidt større børn. Der skal så forventes flere pauser.

Rejser man med børn til og med 14 år, opnår man rabat ved overnatning i familieværelse. Skal børnene bo på dobbelt/enkeltværelse, betales normal voksenpris – se yderligere information herom under ”Information om pris.

Prisen er baseret på 2 betalende voksne. Rejser du alene (én voksen) med 1 barn, betales “voksenpris” for første barn og børnepris for evt. følgende børn

HUNDE

Hunde kan ikke medbringes på denne tur.

REJSEN DERTIL
Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med, fly tog eller bil) samt arrangere din hjemrejse fra turens slutsted.

Start: Turens første dag er en ankomstdag og her er der reserveret overnatning i Dresden eller Pirna afhængigt af tilgængelighed. I kan ankomme når som helst på dagen. Der er mange forskellige parkeringsmuligheder (både gratis p-pladser i de ydre beboelsesområder eller mod betaling i p-huse).
Slut: Turen slutter efter morgenmad i Pirna/Dresden. Der er regelmæssige togforbindelser mellem Pirna og Dresden (hver ½ time i dagtimerne) og turen tager 20 minutter. Evt. ekstra nat i området kan bestilles (se afsnit om “Overnatning”).
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Malerweg

KORT, FOLD-UD-KORT/KORT-BOG
Før turstart modtager du dels et fold-ud-kort og del en kort-bog. Til denne tur dækker 1 kort hele turen. Kortet er 1:25.000. Det er et godt kort, hvor du kan se stien, området og signaturer.
Du/I modtager et kort pr. værelser. Du modtager kortet 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Malerweg (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Kørsel af bagage (1 stk á maks. 20 kg per person)
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, et fold-ud-kort og en kort-bog pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost/madpakke alle dage
• Aftensmad alle dage
• Bus/sporvogn fra Kirnitzschtal til Bad Schandau (ca. 25 minutter, ca. 8 EUR)
• Byskat (betales på overnatningsstedet, ca. 15 EUR i alt)
• Evt. drikkevarer
• Evt. enkeltværelse (kan bestilles kr. 2.400)
• Evt. ekstra overnatning Bad Schandau eller Pirna inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 650 pr. person / enkeltværelse kr. 900)
• Evt. ekstra overnatning i Dresden inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 600 pr. person / enkeltværelse kr. 850)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

PRIS FOR BØRN
0-2 (inkl.) år: 100% rabat v. indkvartering i familieværelse (min. 2 voksne)
3-14 (inkl.) år: 50% rabat v. indkvartering i familieværelse (min. 2 voksne)
Ovenstående rabat er gældende for familieværelse. Skal børnene bo på dobbelt/enkeltværelse, skal der betales normal voksenpris

Tidligere rejsende fortæller:

“Jeg valgte Vagabond Tours som rejsearrangør, da det er dejligt, at alt er booket. Overnatningsstederne var meget hyggelige og passede fint til turen.”

B. M. Bown

”Vi havde en fantastisk tur! Konceptet med hoteller med morgenmad og flytning af bagage fungerede rigtig godt. Det var vores første gang med dette rejsekoncept, men det er helt sikkert noget vi vil gøre igen.”

M. Mygind


Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Michael som er den der ved mest om området og turene hertil.