GUDENÅEN OG TRÆKSTIEN: VANDRING OG KANO (LET)

Turfakta
Tur ID: 24TRK-KANO-B
Turtype: Individual
Familieture Familieture
Kanoture Kanoture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 may-30 sep
Varighed:
5 dage / 4 nætter
Sværhedsgrad:
Debutant-Begynder
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer. Bestilling kun mulig ved mindst 2 deltagere
5.700 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Tag børnene med på en kombineret vandre- og kanotur langs Gudenåen, og få en masse skønne oplevelser på land og på vand, samt et indblik i en spændende kulturhistorie og en smuk, særegen natur. Vandredistancerne er rimelig korte, så de fleste ben kan følge med, og dagene i kano giver mulighed for mange dejlige oplevelser på vandet, og på bredden.

Turen starter i den smukt beliggende by Silkeborg og følger Gudenåens bugtede løb til den løber igennem Langå. I vandrer ad den gamle pramdragersti, Trækstien, som i sin fulde længde til Randers er ca. 75 km. På denne 5-dages tur tilbagelægger I ca. 51 km. 27 km til fods, og ca. 24 km i kano.

Stien er oprindeligt trampet af pramdragere og heste, som, særligt i sidste halvdel af 1800- tallet, trak pramme med varer og gods på åen mellem de to jyske byer. I følger vandets rolige løb, og undervejs oplever I stilhed, storslået natur og et rigt dyreliv. I overnatter og spiser på nogle af de oprindelige pramdragerkroer, og bagagen bliver kørt til næste overnatningssted, så I kan nyde turen.

    • Oplev Silkeborg, den smukke by midt i Søhøjlandet.
    • Oplev Gudenådalens fantastiske natur, rige dyreliv og spændende kulturhistorie.
    • Bo på gamle, hyggelige pramdragerkroer langs åen – midt i det smukke landskab.
    • Nyd roen mens I padler ned ad Gudenåen.
    • Læg til ved bredden, og tag en frisk svømmetur i den klare å.
    • Nyd turen, mens din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted.
DAG 1: ANKOMST TIL SILKEBORG

Turen starter i Silkeborg, hvor du indkvarteres på overnatningsstedet. Denne første dag er en ankomstdag. Kommer du tidligt, anbefaler vi, at du ser nærmere på byen og området.

Silkeborg ligger placeret midt i Søhøjlandet, og det var her, Michael Drewsen i 1844 anlagde en papirfabrik, som dannede grundlag for anlæggelsen af byen, og som for alvor satte gang i pramfarten mellem Silkeborg og Randers. (-/-/-)

Så drager I afsted på Trækstien – først langs den nordlige bred af Silkeborg Langsø, herefter ind på Gudenåens smallere løb mod Resenbro og Sminge Sø. Sminge Sø er en af de bedste fuglelokaliteter ved Gudenåen og især vandfugle som ænder, svaner og gæs kan opleves her i stort tal. I vandrer gennem grønne ålandskaber, på en helt nyrenoveret strækning med nyanlagte træbroer, som hæver sig op over åen. Dagens etape ender ved Svostrup Kro, en firlænget bindingsværksgård, som ligger lige på bredden af Gudenåen. Stedet emmer af historie, og man kan levende forestille sig, hvordan pramdragerne har tøjret prammene udenfor og fået sig et velfortjent hvil på kroen efter en hård dags arbejde. Overnatning i Svostrup (ca. 11 km) (M/-/A)

Fra Svostrup bugter Gudenåen sig gennem landskabet, og dagens etape byder på en frydefuld ro. I passerer Tvilum Klosterkirke, som stammer fra et Augustiner munkekloster, grundlagt år 1250. Klosteret er bygget af munkene og var oprindeligt et firefløjet anlæg, hvoraf kirken udgjorde nordfløjen. Under en nylig restaurering dukkede kalkmalerier fra Valdemar Atterdags tid op, som alle er malet omkring år 1350.

Når I vandrer langs åen, ses det tydeligt, at vandstanden i Gudenåen ændrer sig i løbet af året. Flere steder står døde træer som skulpturelle totempæle, der strækker deres nøgne grene mod himlen og skaber en helt særlig stemning. Overnatning i Kongensbro (Ca. 10 km) (M/-/A)

Dagen starter med en kort transfer fra Kongensbro, til Sahl rasteplads ved Ansbroen. Herfra vandrer I turen gennem den store Gudenåcentral Plantage, op til Tangeværket i den nordligste ende af Tange sø. Tange sø er Danmarks største kunstigt anlagte sø, og blev dannet ved opdæmning af Gudenåen tilbage i 1920. Opdæmningen blev lavet for at skaffe strøm til Gudenåcentralens kraftværk, Danmarks største vandkraftværk, som i 1920’erne leverede strøm til mere end 20% af Jylland. Hvor den 625 hk store sø ligger i dag, lå tidligere 27 gårde og huse, og en kro. Ved Tangeværket ligger det spændende Energimuseum som byder på et væld af oplevelser for både store og små. Så inden I sætter jer i kanoen og padler mod Bjerringbro, så hold en pause, spis en is, og gå på opdagelse i de mange muligheder stedet byder på. Fra Energimuseet padler i videre mod Bjerringbro. Overnatning i Bjerringbro. (Ca.5,5 km til fods, og ca. 5 km i kano) (M/-/A)
Fra Bjerringbro ligger I igen fra land, og padler videre mod Langå. Turen i dag byder på flere fine muligheder for stop undervejs. Træk kanoen på land ved Busbjerg, og gå de 800 meter op ad ‘bjerget’ til toppen, hvorfra I kan nyde en af de smukkeste udsigter i hele Gudenådalen. Busbjerg er med sine 92 meter over havets overflade, det højeste punkt i hele Gudenådalen. Ved Bamsebo Camping kan der holdes is-pause og bades, og i byen Ulstrup er der også mulighed for stop. Turen slutter i Langå, efter ca. 19 km i kano.

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer/padler du hver dag til et nyt overnatningssted. I overnatter på på hotel, kroer og B&B. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. Ekstra overnatning kan bookes.

Overnatningsstederne varierer lidt i standard, men alle steder er værelserne med eget bad og toilet. Fælles for alle overnatningssteder er det gode værtskab, hvor værterne vil gøre deres bedste for, at du får en god oplevelse.

FORPLEJNING
Turen er inklusive halvpension – dog ikke aftensmad på ankomstdagen. Frokost er for egen regning og madpakke kan bestilles på overnatningsstedet (husk at give besked aftenen før).
Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet, eller ikke er inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Dagsvandringerne er på mellem 5 og 11 km, og dagene i kano er på mellem 5 og 19 kilometer.
Din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du kun bærer din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).

Trækstien følger Gudenåen og påvirkes derfor naturligt af eventuelle vandstandsstigninger. Trækstien kan i perioder, på enkelte strækninger, være våd og svært tilgængelig. Det kan være på et bestemt tidspunkt på dagen eller efter perioder med meget regn. Vandstanden påvirkes også af mængden af grøde (planter, der gror i vandløbet). For seneste målinger af vandstand se link: https://www.gudenaakomiteen.dk/viden-om-gudenaaen/vandstanden-i-gudenaasystemet/

KANOERNE
Kanoerne kommer med redningsveste og padler, og bliver leveret til isætningssted ved Tangeværket, og afhentet ved turens slutsted i Langå. Kanoerne er til 2 evt. 3 personer.

Svømmeveste er inkluderet. Angiv venligst i booking-formularen hvilke farver veste I skal bruge.

• Børne redningsveste: 5 – 30 kg
• Vest med gult bælte: 30 – 50 kg
• Vest med rødt bælte: 50 – 90 kg
• Vest med grønt bælte: +90 kg

DIN BAGAGE KØRES MENS DU VANDRER
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du vandrer. Denne service er inkluderet i turens pris.
Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 15 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

SIKKERHED
Anvend altid veste når I sejler. I får udleveret gode svømmeveste sammen med kanoen. Små børn og ikke-svømmere skal anvende redningsveste. Medbring altid en mobiltelefon som er pakket vandtæt. Hold jer orienteret om vejrforholdene, og sejl altid tæt på land når I er på søen.

REJSEN DERTIL
Start:Turen starter i Silkeborg. Du skal selv sørge for at komme til turens startsted (med offentlig transport eller privat bil). Trækstien starter ved parkeringspladsen på Ansvej, lige ved Viborgbroen.
Slut: Turen slutter i Langå (efter ca.19 km i kano). Der er tog til hele landet fra Langå. Se www.rejseplanen.dk.

TRÆKSTIEN
Trækstien – eller Pramdragerstien – som den også kaldes, er en ca. 75 kilometer lang sti, som løber langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Gudenåen var i mange hundrede år den vigtigste transportvej mellem Randers og det indre Jylland, og stien langs åen er skabt af mænd og heste, som gik langs bredden og trak fladbundede pramme – de såkaldte kåger – med varer mellem de to byer. I 1844 anlagde Michael Drewsen en papirfabrik ved Silkeborg, og det satte for alvor gang i pramdriften. Pramdragerne gik modstrøms fra Randers til Silkeborg med reb over skulderen og trak kågen lastet med helt op til 25 ton. Hvor strømmen blev for stærk, som f.eks. ved Bjerringbro, overtog heste det hårde arbejde. I modsatte retning, mod strømmen, stagede man kågen frem og brugte vindkraften. Kågens last var typisk mursten, tørv, kalk, tov, papir samt ting til husholdningen, og da pramfarten var på sit højeste, har over 200 pramme fragtet varer mellem de to byer. I 1851 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og etablering af en ordentlig trækvej. Der blev fyldt op, anlagt stenkister over grøfter og bygget broer, og i pramfartens storhedstid blev trækstien omhyggeligt vedligeholdt. Først i starten af 1900-tallet, efter færdiganlæggelsen af jernbanen mellem Randers og Silkeborg samt opdæmningen af åen ved Tangeværket i 1920, døde pramfarten ud. Men stien er der stadig, sikret ved naturfredning, og nyeligt renoveret flere steder. Underlaget varierer mellem natur- og trampestier, træbroer, og grusstier. Trækstien oversvømmes indimellem og kan derfor nogle steder byde på lidt udfordrende vandring.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager man sit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandre- og kanotur ad Trækstien/Gudenåen.

KORT, FOLD-UD-KORT
Før turstart modtager du oversigtskort over området. Der er ikke udviklet et egentligt vandrekort – men vi sender dig det bedste kort. Det er et godt kort, hvor du kan se området og signaturer.
I modtager et kortsæt pr. værelser. Du modtager kortet 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur langs Gudenåen (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Aftensmad 3 dage
• Leje af kano 2 dage (inkl. redningsveste og pagajer)
• Person-transport fra Kongensbro til Sahl Rasteplads
• Kørsel af bagage (1 stk. maks. 15 kg)
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, 1 sæt pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Transport fra bopæl til turens startsted og retur
• Frokost/madpakke (kan bestilles på overnatningsstedet dagen før)
• Evt. drikkevarer
• Evt. enkeltværelse, kr. 1700
• Evt. ekstra overnatning før turen (kr. 750 pr. person i dobbeltværelse/ kr. 1250 i enkeltværelse)
• Evt. ekstra overnatning efter turen (kr. 525 pr. person i dobbeltværelse / kr. 1050 i enkeltværelse)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi har nu rejst med Vagabond Tours af 2 omgange. Først i Danmark, og senest i Harzen. Altid en god oplevelse, og hvor er det dog nemt med appen der er udviklet. Den indeholder alle informationer man har brug for.”

Emma Eriksen, Frederikshavn

”Vi valgte at rejse med Vagabond Tours da vi havde hørt godt om dem fra et vennepar. Kan kun sige at de levede op til forventningen! Alt var tilrettelagt godt, og længden på de enkelte dages vandring passede godt til os. Det regnede dog et par dage – men vejrguderne kan de jo ikke styre.”

Dorthe Andersen, Amager

Vil du vide mere om denne tur?

Kontakt Trine, som er den der ved allermest om denne tur i Danmark.