FÆLLESTUR: CAMINOEN, SARRIA-SANTIAGO DE COMPOSTELA

Turfakta
Tur ID: 42SAR-3
Turtype: Group
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
16 jun-22 jun
Varighed:
7 dage / 6 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Turen er inkl. kørsel af bagage, halvpension, turleder og fly.

Få besked om næste afgang!

Turen er udsolgt. Skriv dig op og få besked, når næste afgang åbner for tilmelding.

På denne fælles vandretur oplever du den mest populære strækning af Camino Francés – den franske rute – når vi vandrer strækningen fra Sarría til Santiago (ca. 116 km). Endemålet for vores vandring er katedralen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakobs jordiske rester menes af være begravet. Vi følger den kuperede pilgrimsrute i Galicien – gennem landsbyer, forbi vejkrucifikser, statuer, kirker og traditionelle horreos – egnstypiske kornmagasiner på sokler. På den sidste strækning vandrer vi gennem den duftende eukalyptus-skov og fra bjerget Monte do Gozo ser vi for første gang det imponerende syn over byen Santiago og katedralens tvillingetårne. Undervejs på turen oplever vi pilgrimsstemning og fællesskab. I Santiago kan du gå til pilgrimsmesse i katedralen (kl. 12.00) og få udstedt dit pilgrimsbevis på pilgrimskontoret – idet vi undervejs har fået stemplet vores pilgrimspas. Efter en fri eftermiddag i Santiago spiser vi om aftenen fælles middag – og nyder, at vi har er nået turens endemål.

Turen er inklusive flyrejse fra Danmark til Santiago de Compostela t/r. Du mødes med resten af gruppen og turlederen i Kastrup Lufthavn, hvorfra I flyver sammen til Santiago.

På en fællestur med Vagabond Tours er der altid en stor andel, der tilmelder sig turen alene. Foruden denne fællestur i juni udbydes også en tur i maj og i september.

    • Vandring ad Camino Francés – den første vandrerute optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
    • Turlederen fortæller undervejs om ruten og traditioner.
    • Vi kører din bagage mellem overnatningsstederne.
    • Oplev stemningen når du vandrer gennem Galiciens smukke landskab.
    • Ankom vandrende til Santiago de Compostela og tag til messe i katedralen.
    • Fri eftermiddag i Santiago til at opleve dens middelalderlige gadenet og hyggelige pladser.
    • Nyd det lokale køkken når vi spiser sammen om aftenen.
DAG 1: AFREJSE FRA DANMARK, ANKOMST TIL SANTIGO OG TRANSFER TIL SARRIA
Vi mødes i Kastrup Lufthavn i København med vores turleder. Herfra flyver vi til Santiago de Compostela med en mellemlanding i Madrid. I Santiago de Compostela hentes vi af vores bus og bliver kørt til Sarría (kørsel ca. 1,5 time) og indkvarteres på vores hotel. Turlederen holder et møde og fortæller om, hvad der venter de næste dage. Der er mulighed at gå en lille tur i Sarría (på egen hånd) og få det første stempel i pilgrimpasset. Vi spiser sammen om aftenen. (-/-/A).

Efter morgenmaden er vi klar til at starte vores pilgrimsvandring. Ruten bølger smukt gennem Galiciens kuperede landskab, og vi møder de første horreos – egnstypiske kornmagasiner på sokler. Vi kommer forbi den opdæmmede sø ved Portomarin og krydser floden Miño og når vores hotel i Portomarin, hvor vi indkvarteres. Før den fælles aftensmad, er der mulighed for – på egen hånd – at besøge San Nicolás-kirken – eller slappe af på en af de mange terrasser på torvet. 

Dagens rute er 23 km og tager ca. 6 timer. (M/-/A)

Vi er klar til endnu en spændende dag på Caminoen. Efter Portomarin krydser vi floden Minho og ruten går lidt opad. Vi kommer til Castromaior, hvor vi passerer den romanske kirke Santa Maria. Vi passerer flere korshøje-landsbyer bl.a. Eirexe og Ligonde. Vi kommer til Palas de Rei og indkvarteres på vores hotel. Vi har en velfortjent pause og mødes til fælles aftensmad.  Dagens rute er 25 km og tager ca. 6-7 timer. (M/-/A)
Landskabet flader ud og går let nedad. Vi kommer til middelalder-broen ved Melide – en hyggelig by med flere barer og restauranter. Længere fremme går ruten ad en skovsti og krydser flere vandløb. Vi kommer igennem landsbyerne Boente og Ribadiso. Vi ankommer til Arzúa, der har to kirker – Santa María og La Magdalena. Indkvartering på hotel i Arzúa. Vi spiser aftensmad sammen.  Dagens rute er 29 km og tager ca. 7-8 timer. (M/-/A)
Vi har en skøn vandring foran os – gennem Galiciens bakkede landskab. Vi kommer gennem flere landsbyer bl.a. Santa Irene, der er kendt for det barokke kapel opført i det 17 århundrede og den smukke fontæne nær kapellet. Fontænens vand er fra gammel tid kendt for at helbrede pilgrimme. Vi går gennem Rúa og kommer længere fremme til den lille by Lavacolla. Indkvartering på hotel i Lavacolla – og måske et hvil – før vi spiser fælles aftensmad.  Dagens vandring er 29 km og tager ca. 7-8 timer. (M/-/A)
Vi er kommet til turens sidste vandreetape – og hvilken etape! Der venter os et fantastisk syn når vi fra Monte do Gozo ser Santiagos silhuet i det fjerne. Vi har en kort etape og ankommer tidligt til Santiago. Der er mulighed for at deltage i pilgrimsmesse i katedralen (kl. 12.00) en stemningsfuld afslutning på pilgrimsvandringen. Eftermiddagen er til fri disposition. Man kan gå til pilgrimskontoret og få sit pilgrimsbevis. Der er også tid til at se nærmere på byen før vi mødes til fælles aftensmad og nyder vores sidste aftens sammen. Overnatning i Santiago.  Dagens vandring er 10 km og tager ca. 3-4 timer. (M/-/A)
Vi spiser morgenmad sammen og tager afsked med Santiago efter vores fælles pilgrimsvandring. Kørsel til lufthavnen og fly retur til Danmark. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre familiedrevne hoteller med begrænset kapacitet.

OVERNATNING
På turen overnattes på mindre hoteller, der alle ligger på ruten. Vi indkvarteres i dobbeltværelser med privat bad/toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg (se information om pris).

FORPLEJNING
Turen er inkl. halvpension, dvs. at vi spiser fælles morgenmad og aftensmad. Der er flere mulighed for frokost undervejs på etaperne – man kan købe forfriskninger i lokale butikker eller spise en let frokost på en af de små lokale restauranter i landsbyerne på ruten. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Kastrup Lufthavn i København, hvor gruppen mødes med turlederen. I flyver sammen til Santiago de Compostela med mellemlanding i Madrid.

KØRSEL AF BAGAGE
Turen er inkl. kørsel af bagage mellem overnatningsstederne. Du bærer kun en dagtursrygsæk med det du skal bruge på vandreetapen. Den taske (1 stk) vi kører for dig mellem overnatningsstederne, må veje op til 20 kg.  

VANDRINGERNE
Ruten er i alt 116 km fordelt på 5 dage. Højdeforskellen på de enkelte dagsvandringer er fra 50 til 350 meter. Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du afkorte med en taxi (for egen regning).

De kilometer-angivelser, som er angivet under dag-til-dag beskrivelsen er de officielle angivelser for Caminoen (fra by til by). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere end der er opgivet, hvis f.eks. et overnatningssted er beliggende i den ene eller anden ende af en by.

INKLUSIVE

    • Flyrejse, København-Santiago t/r
    • Transfer fra Santiago til Sarría (dag 1)
    • Overnatning på hoteller i delt dobbeltværelse
    • Morgenmad alle dage
    • Aftensmad alle dage
    • Kørsel af bagage
    • Pilgrimspas
    • Dansk turleder
    • Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

    • Frokost alle dage
    • Drikkevarer
    • Entré på museer mm.
    • Tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 1850)
    • Rejseforsikring
    • Afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Super koncept at der er sørget for overnatning, forplejning og transport af kuffert. Overnatningsstederne var rigtig gode og turlederen var engageret, glad og god til at tage hånd om alle. Det var en fantastisk oplevelse.”

H. Fribo, Kværndrup

“Har svært ved at forestille mig, vi kunne have haft en bedre turleder. Hun er yderst kompetent, hjælpsom og faglig dygtig.”

R. Petersen, Løgstrup

“Selvom det var en gruppetur kunne man også gå alene, hvis man ønskede det ind imellem. Jeg fik indfriet mine forventninger i forhold til egen tid og social tid med de andre i gruppen. Turlederen var sød og meget dygtig og hotellerne var dejlige.”

E. Friis, Rødovre

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Pia, som er den der ved allermest om området og vores ture til Caminoen.