CAMINO (2): FRA LOGRONO TIL BURGOS

Turfakta
Tur ID: 02PIL
Turtype: Individual
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
02 jan-31 dec
Varighed:
7 dage / 6 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer.
4.800 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

I middelalderen vandrede pilgrimme fra hele Europa ad Camino Francés gennem Nordspanien til Santiago de Compostela i Galicien. Denne storladne strækning af Caminoen går gennem regionerne Rioja og Castilla y León, i alt 116 km over fem dagsetaper. Du vandrer over vidtstrakte sletter, plateauer og bakkedrag med både korn- og vinmarker og skove, og området byder på dejlige vine og et godt køkken. Mange pilgrimme oplever en særlig asketisk stemning på denne del af Jakobsvejen. Der er mange kulturelle og historiske højdepunkter, ikke mindst den imponerende pilgrimsby Burgos.

• Gå ad Jakobsvejen (El Camino de Santiago) – den første vandrerute optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
• Gør ophold St. Domingo de Calzada med den smukke katedral hvor to levende høns minder om den unge pilgrim, der undgik galgedøden.
• Oplev byen Navarette, hvor adelskjolde på husene vidner om fornemme familiers overnatninger.
• Gå ad stier gennem små landsbyer, som ligger på rad og række.
• Sku ud over vidtstrakte sletter, frodige floddale og vinmarker.
• Spændende vandring gennem tæt skov op til plateauet ved San Juan de Ortega.
• Overnatning i Burgos, Spaniens historiske hovedstad, med masser af flot arkitektur, caféer og restauranter.

DAG 1: ANKOMST TIL LOGROÑO
Turen starter i Logroño, som er hovedbyen i provinsen Rioja. Ankomst i løbet af dagen/aftenen og indkvartering på hotel. (-/-/-)
Navnet på Rioja-provinsen med dens berømte vin kommer fra floden Río Oja. Ud over vin fremstilles der keramik i området. I byen Navarette ser man huse med adelskjolde, som fortæller, at middelalderens adelige familier overnattede her, når de inspicerede deres afgrøder i området. Stien går gennem vin- og kornmarker til byen Nájera. En del af dagens prilgrimsrute følger landevejen, men det er muligt at finde alternative stier, hvis det ønskes. Overnatning i Nájera. Dagens vandring er 27 km. (M/-/-)
Den første del af ruten krydser marker og vinplanter, indtil man når en egeskov før Cirueña. Domingo de Calzada er en særdeles charmerende by. Glem ikke at besøge hønseparret, som bor i katedralen til minde om legenden om den unge pilgrim, der blev reddet fra galgen. I katedralen ligger Domingo (1019-1109) begravet. Han helligede sit liv til at forbedre forholdene for pilgrimme. Overnatning i Santo Domingo. Dagens vandring er 21 km. (M/-/-)
Dagens vandring fører ud af regionen Rioja og ind i den store region Castilla y Léon og provinsen Burgos. En stor del af dagens rute følger landevejen. Hvis du ønsker det, kan du gå ad alternative og roligere stier, som dog ikke er den officielle pilgrimsrute. Før ankomst til Belorado passeres den lille landsby Villamayor, som ligger i en smuk floddal. Overnatning i Belorado. Dagens vandring er 22 km. (M/-/-)
Turens første del fører dig ad små stier gennem charmerende landsbyer, som ligger på rad og række. Dernæst ændrer landskabet og terrænet sig. Ruten går nu op gennem tæt skov ad smukke skovveje. Stigningen fortsætter, indtil du når plateauet ved San Juan de Ortega, hvor du overnatter. Dagens vandring er 24 km. (M/-/-)
Denne kontrastfyldte dag bringer dig fra San Juan de Ortega og over Atapuerca-plateauet til Río Arlanzóns frugtbare sletter. Overnatning i den overdådige by Burgos med dens ekstraordinære velbevarede arkitektur – en enestående kulturel oplevelse! Overnatning i Burgos. Dagens vandring er 27,5 km. (M/-/-)

Turen slutter i Burgos efter morgenmad. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre familiedrevne hoteller med begrænset kapacitet. I tilfælde af pladsproblemer på overnatningsstederne er det muligt at indlægge en taxitransfer, så man overnætter to nætter på samme sted og bliver kørt frem og tilbage til vandrestien og kommer til at gå den planlagte rute.

OVERNATNING
Der overnattes på mindre hoteller og pensionater. Indkvartering foregår på dobbeltværelser med bad og toilet. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg. Ekstra overnatning i Logroño, Burgos eller Madrid kan bestilles.

BEMÆRK
Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre familiedrevne hoteller med begrænset kapacitet.

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad alle dage. Aftensmad inkl. vin kan tilkøbes hjemmefra. Frokostpakke kan flere steder bestilles aftenen før i hotellernes restaurant (er ikke inkluderet og betales på stedet). På de fleste etaper kan man købe forfriskninger i små lokale butikker, ligesom der på nogle etaper er caféer og barer. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Denne rute er i alt 119 km. Du vandrer 6 dage, dvs at du i gennemsnit vandrer 19,8 km pr dag. Niveauforskellen på de enkelte etaper er ca. mellem 200 og 500 m – én vandredag er niveauforskellen dog 700 m. Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du arrangere dig med en taxa lokalt, som du selv betaler (taxier er forholdsvis billige i Spanien).

De kilometer-angivelser, som er angivet under dag-til-dag beskrivelsen er de officielle angivelser for Caminoen (fra by til by). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere end der er opgivet, hvis f.eks. et overnatningssted er beliggende i den ene eller anden ende af en by.

TILKØB AF KØRSEL AF BAGAGE
På denne tur kan du tilkøbe kørsel af din bagage – så din bagage bliver kørt mens du vandrer. Du bærer da kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).
Hvis du vælger at tilkøbe kørsel af din bagage, skal du om morgenen placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 20 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.
Se pris (tilkøb) for kørsel af bagage under ’pris’.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

REJSEN DERTIL
Turen starter i Logroño og slutter i Burgos. Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog eller bil).

Start: Turen starter i Logroño. Du kan flyve til Madrid. Herfra er der offentlig transport (tog eller bus) til Logroño.
Slut: Turen slutter i Burgos efter morgenmaden. Du kan flyve retur til Danmark fra Madrid. Der er offentlig transport (tog eller bus) mellem Burgos og Madrid.
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

Spørg eventuelt kontoret om mulighederne for taxikørsel mellem lufthavn og turens start- og slutsted.

PILGRIMSPAS
Det er en ældgammel tradition på Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela, at den vandrende i byerne undervejs får stempel i et særligt pilgrimspas som dokumentation for at have gennemført ruten. Stemplet kan være fra byens bar, hotel, herberg eller købmandsforretning (hvor man skal huske at få noteret datoen tillige med stemplet). Når man når frem til Santiago de Compostela, kan man få udstedt et pilgrimsbevis efter fremvisning af passet med stempler.

Som rejsende med Vagabond Tours får du et pilgrimspas. Det fremsendes pr. post sammen med dit afrejsemateriale før turens start.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Camino Francés.

KORT-BOG
Før turstart modtager du en kortbog. Kortene i kortbogen er 1:25.000. I kortbogen kan du se ruten, området og signaturer.
Du/I modtager en kortbog pr. værelser. Du modtager kortbogen 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Camino Francés (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, samlet i en kortbog, en kortbog pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Pilgrimspas
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost/madpakke
• Evt. drikkevarer
• Evt. taxi-transfer fra lufthavn til turens startsted
• Evt. kørsel af bagage, maks. 1 stk. 20 kg (kan bestilles kr. 900)
• Evt. aftensmad inkl. vin (6 x aftensmad, kan bestilles kr. 1500)
• Evt. enkeltværelse (kan bestilles kr. 2075)
• Evt. ekstra overnatning med morgenmad i Logroño (dobbeltværelse kr. 625 pr. person / enkeltværelse kr. 875 pr. person
• Evt. ekstra overnatning i Burgos inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 650 pr. person / enkeltværelse kr. 1050 pr. person
• Evt. ekstra overnatning i Madrid, forhør om mulighederne)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Det var meget nemt at finde vej, hvilket gjorde, at kortene kun var til orientering. Det var dejligt, at kortene over byerne var vedlagt med hotellerne markeret. Det var en supergod tur. Alt fungerede bare så fint! Jeg vil helt bestemt deltage på en af Vagabond Tours’ rejser igen.”

Dorte, Frederiksberg

“Det har været fint, at Vagabond Tours var i baggrunden for eventuelt at kunne hjælpe og alligevel have fornemmelsen af at være afsted alene.”

B. Pedersen, Hillerød

“Turen med Vagabond Tours som arrangør har været perfekt på flere måder. Jeg fik indfriet mine ønsker og forventninger, så det hele gik op i en højere enhed. Dagsetapernes længde passede perfekt til mig, og kørsel af bagage fungerede helt perfekt. Turen har gjort et uudslette-ligt indtryk på mig.”

L. Andersen, Næstved

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Pia, som er den der ved allermest om området og vores ture til Caminoen.