Vagabond Tours

REJSEBERETNING

Flotte landskaber og venlig lokalbefolkning ved den irske atlanterhavskyst

En vandrer står på en sten i vandet på vandreruten The Dingle Way

Vibeke (59) og hendes australskfødte kæreste Bill (68) er erfarne rejsende. Kæresteparret har valgt at gå tidligt på pension og er de seneste seks år taget verden rundt på aktive rejser, især vandring, snorkling og havkajak. Parret planlægger som regel selv rejserne og indkvarterer sig privat gennem for eksempel Airbnb. Indimellem tager de på grupperejser eller individuelle vandreferier.

Vi ville begge gerne til Irland, og Dingle Way er berømt som vandrerute. Vi har tidligere rejst med Vagabond Tours og så, at de havde Dingle Way som individuel vandreferie, og så gav det ligesom sig selv. Vagabond Tours er et virkelig godt rejsebureau for individuelle vandreferier. Vi har tidligere vandret Bornholm rundt og Kullen rundt med Vagabond Tours, og det har hver gang været skønt og lige som vi gerne ville have det, og sådan blev det også i Irland. Vi bestilte vandreturen som en ti dages tur og fik lagt to fridage ind undervejs, en dag i Dingle og en i Cloghane, fortæller Vibeke.

Dingle Way var en perfekt vandrerute for os. Vandreturene gik igennem meget forskellige landskaber, smukke, øde sandstrande, bjerge med gamle stengærder og fantastiske udsigter, skove, marker og så videre. Ikke to dage var ens, og der var meget at se på undervejs. Ingen steder havde vi følelsen af, at ruten var for svær. Vi brugte Vagabond Tours’ app til at vandre efter, og det fungerede upåklageligt, siger hun.

Parret rejste fra slutningen af juni til midt i juli:

Vejret var fint, bortset fra en dag, hvor det regnede så meget, at vores vært kørte os halvdelen af vejen, så vi kunne nøjes med at gå den smukkeste del af ruten. Vi var glade for at have to fridage, selv om de daglige vandreture var af passende sværhedsgrad for os. Fridagene gav os mulighed for at se lidt mere af områderne. Især Dingle fortjener en ekstra dag, synes vi.

Vibeke og Bill har kun godt at sige om de lokale, de mødte undervejs. Især de værter, parret boede hos, var flinke, og de gjorde deres bedste for at gøre opholdet så godt som muligt.

Generelt var vi meget begejstrede for Dingle Way turen. Naturen er smuk og varieret, ruten var nem at følge, overnatningsstederne var generelt rigtig gode, og alle stederne fik vi virkelig dejlig morgenmad. Om aftenen spiste vi middag på hyggelige pubber.

Har I gode råd, I gerne vil give videre – eller noget I gerne selv ville have vidst?

Inden turen startede, boede vi nogle dage i Dublin på det historiske Trinity College. I sommerperioden kan man relativt billigt bo på kollegieværelser med eget badeværelse, fælles køkken (der var dog ikke andre end os på gangen) og billig morgenmad i kantinen. Vi tog toget til vandreturens start fra Dublin til Tralee. På Dingle Way skiftede vejret en del. Nogle dage vandrede vi i shorts, næste dag med regnfrakke og paraply (den kan vi anbefale at medbringe). Efter vandreturen tog vi en bus til lufthavnen i Kerry, hvor vi havde lejet en bil. Vi rejste derefter rundt i County Kerry (Ring of Kerry), County Clare og County Cork.

Er I erfarne vandrere?

Ja, vi elsker at vandre. Og individuelle vandreferier er fantastiske, fordi al planlægning, bagagetransport og så videre varetages af rejsebureauet, mens vi bare kan nyde turen! Vagabond Tours, eller hvem man nu bestiller rejsen hos, finder også hyggelige små overnatningssteder, som man ville have svært ved selv at finde, hvor man får en personlig velkomst og snak med ejeren. For os giver det rejsen en ekstra dimension, siger Vibeke.

Se alle ture til Dingle Way her

Rejseberetninger er interviews med tidligere kunder som har været på tur med Vagabond Tours. Der er lagt vægt på at det skal være kundens egne oplevelser, både på godt og ondt. Rejseberetningerne er ikke lavet som rosenrøde sælgende beskrivelser – men de konkrete oplevelser og erfaringer de rejsende har været igennem. Det er også kundens egne billeder i artiklen. 

Læs også andre rejseberetninger, og bliv inspireret til din næste tur:

Mor og søn selfie ved et vandfald på vandreruten West Highland Way
Blandt får og sten-diger i det skotske højland

Susanne (55) og hendes søn Anders (17) havde udvalgt sig West Highland Way, da de drog ud på deres første vandretur sammen. Destinationen var egentlig underordnet, for det vigtigste var, at mor og søn kom afsted sammen på en decideret vandreferie et sted i udlandet. Men Susanne ville gerne til

Læs mere »
Magisk oplevelse at bygge sin egen tømmerflåde

Ferie på en tømmerflåde lyder afslappende og fredfyldt, men inden man kan begynde at sejle ned af elven, er det slet og ret hårdt arbejde. Kæresteparret Josefine (24) og Niels (26) fra København var glade for, at de havde valgt at tage til den lille vildmarks campingplads ved Klarelven dagen

Læs mere »