STARTDATO
3/6- 26/8
Turen kan begynde alle søndage, mandage og onsdage i perioden 3.
juni-26. august. I perioden 10. juli- 14. august kan turen
ligeledes begynde på fredage.
Du skal være fremme i Gunnerud til indchekning inden
kl. 17.00 på dag 1. Normalt kan man rejse fra Danmark samme
dag, men hvis det af en eller anden årsag er vanskeligt
for dig at være fremme kl. 17.00, er du velkommen til at ankomme
dagen før og slå lejr på området.
TILMELDING
Af hensyn til det rige dyre- og planteliv i
Klarelven er der sat en øvre grænse for, hvor mange tømmerflåder,
der kan være på elven ad gangen. Dette er i overensstemmelse med
principperne for bæredygtig turisme og vil øge oplevelsen for
gæsterne både i dag og i fremtiden.
Du kontakter Vagabond Tours, når du har besluttet dig for dit
endelige valg af startdatoen for din tur. Vi beder dig om at
bestille evt. proviant- og/eller udstyrspakke (se nedenfor) sammen
med tilmelding til turen.
Hvis du ønsker at gennemføre en længere rute, kan du overveje
8-dages turen, hvor du tilbagelægger 100 km (Ref. 8TØM-8-100). Hvis
du derimod ønsker en tur på flere dage og med god tid til at gå i
land og opleve Värmlands natur og kultur, kan du overveje 8-dages
turen på 50 km (Ref. 8TØM-8-50).
TIP TIL GRUPPER
Rejser I to familier sammen - eller er I en
stor gruppe, har I mulighed for at konstruere én stor flåde i
stedet for at bygge to. Flåden bliver således ½ gang større (ca. 27
kvm). Hvis I ønsker denne mulighed aftales dette med de lokale
guider på den første aften.
OVERNATNING
Overnatning foregår enten ombord på
tømmerflåden eller i telt på land. Man kan selv medbringe telt,
eller man kan leje et telt under hele ture (se nedenfor).
Overnatter man på tømmerflåden kan man sætte et myggenet, indertelt
eller sovekabine op.
Du kan gratis benytte dig af "Allemandsretten" og slå dit telt op
på en helt øde plads.
Du kan også visse steder langs elven overnatte på campingpladser.
Hvis du ønsker at gøre brug af en campingplads langs Klarelven,
skal du afregne lokalt (evt. overnatning på campingplads er ikke
inkluderet i turens pris).
Du har også mulighed for at slå dit telt op udenfor
campingpladsens område og kun gøre brug af campingpladsens køkken-
og badefaciliteter. Det gør du ved at henvende dig i receptionen og
du betaler således kun for brug af faciliteter (det samme gør sig
gældende, hvis du overnatter ombord på tømmerflåden og ønsker at
benytte campingpladsens faciliteter).
Den første nat overnatter alle på samlingspladsen i Gunnerud
("Vildmarks-camp").
FORPLEJNING
Man kan vælge selv at proviantere eller
bestille proviant. Hvis man selv sørger for provianten, kan man
enten medbringe den hjemmefra eller købe ind i en af byerne nær
Gunnerud. Der er også mulighed for at proviantere langs elven. Du
kommer forbi fem steder, hvor du kan købe ind. Ønsker du at
bestille proviant, se afsnittet "proviant" nedenfor.
REJSEN DERTIL
Man skal selv sørge for transport til
Gunnerud. Det letteste er at ankomme i bil, fra Jylland via
Göteborg eller Varberg og fra Sjælland via Helsingør eller
Øresundsbroen. Der er flg. afstande til Gunnerud:
Fra Helsingborg: 550 km
Fra Varberg: 415 km
Fra Göteborg: 340 km
Fra København: 615 km
Gunnerud er et lille sted langs Klarelven ca. 90 km nord for
Karlstad.
Start: Du skal være
fremme i Gunnerud senest kl. 17.00 på ankomstdagen. Hvis det
passer bedre for dine rejseplaner, er du velkommen til at ankomme
dagen før og overnatte (gratis) på vildmarkscampen.
Slut: Turen slutter i
Gunnerud senest kl. 17.00.
Du kan også ankomme med offentlig transport. Du skal da tage bus
nr. 600 fra Karlstad (i nordlig retning). Fra busholdepladsen skal
du gå 15 min til fods for at ankomme til turens startsted.
UDSTYR
Turen med tømmerflåde er inklusive
basisudstyr, som udleveres ved turens start. Derudover har man
mulighed for at bestille køkkenudstyr, proviant, telt og sovepose.
Bestilling af køkkenudstyr og proviant skal være ens for alle
personer på den pågældende tømmerflåde. Vi beder jer afgive
bestilling af udstyr sammen med tilmelding til turen (udstyr kan
ikke bestilles lokalt ved turens begyndelse). Udstyret består af
følgende:
- Basisudstyr (inkluderet i turens pris): Kano,
tømmer, reb, redningskrans, pagaj, stav, svømmevest*, presenning,
plade til spritkøkken, førstehjælpstaske, spand, affaldssæk,
toiletpapir, spade, vanddunk, opbevaringskasse, topografisk kort
(lamineret lånekort) og lokal transport.
- Køkkenudstyr(valgfrit leje): Stormkøkken med
sprit, tallerken, krus, bestik, køkkenkniv, skærebræt, stegepande,
ostehøvl, viskestykke, dåseåbner, oplukker, kartoffelskræller,
opvaskebalje, opvaskesvamp, opvaskemiddel, køkkenrulle, tændstikker
og en opbevaringsboks.
- Proviant (valgfrit tilkøb):
Provianten indeholder råvarer, som indgår i svensk husmandskost
(morgenmad, frokost og aftensmad). Første aften i Gunnerud får I
udleveret ingredienser til pasta med tomatsauce samt morgenmad til
den efterfølgende dag. Ved frokost dag 2 får I udleveret en komplet
pakke med resterende råvarer til turen. Den indeholder omtrent
følgende: Kartoffelmos, ris, pasta, kød, grøntsager, juice, mælk,
yoghurt, cornflakes eller müsli, kaffe, te, brød, pålæg, saft,
bouillon, salt, kødboller, fiskeboller, kødkonserves, skinke,
pølser, æbler, tomater, løg, kiks, supper, gulerødder, rodfrugter
mm. Indholdet kan variere lidt afhængig af, hvilke friske varer og
grøntsager, der findes i butikken. Maden, undtagen
mælkeprodukterne, er beregnet til at række til hele turen.
Undervejs på tømmerflåde-færden tilbereder man selv sin mad på det
medbragte stormkøkken. Ønsker man at supplere med ferskvarer
(f.eks. mælk), kan man vælge at gøre det i de mindre byer, som
ligger langs elven (ikke inkluderet i prisen). Hvis du er allergisk
over for visse madvarer, udskifter vi disse med noget andet, hvis
du informerer os derom i god tid før din tur. NB:
Det er vigtigt at spise regelmæssigt, når man er ude i naturen. Det
styrker energien og humøret.
- Telt (valgfrit leje): Teltet er et
3-4-personers telt af mærket Hilleberg. Prisen er i alt per telt.
Man vælger selv, hvor mange telte man ønsker. Sovepose og
liggeunderlag kan også bestilles mod tillæg. Se "Information
om pris".
*Der udlånes svømmeveste til alle deltagere.
Børn under 40 kg får udleveret redningsveste (svømmeveste med
krave). Man kan naturligvis også medbringe sin egen svømme- eller
redningsvest.
MULIGHED FOR AT FISKE
Har du lyst til at fiske eller pilke, kan du
købe fisketegn ved turens start i Gunnerud. Prisen for et fisketegn
pr. tømmerflåde (uanset antal personer) er 300 SEK (7 døgn). Der er
ikke mulighed for at leje fiskeudstyr, så det skal I selv
medbringe.
KORT
Med på jeres tømmerflåde-færd har I et
lamineret lånekort. Hvis I ønsker at have jeres eget kort, er der
mulighed for at købe tre topografiske kort i Gunnerud. Kortene er
1:100.000 og dækker det område, I tilbagelægger i
tømmerflåde.
BEMÆRK
Man skal være mindst to voksne (16 år eller
derover) for at kunne tilmelde sig turen. De voksne skal være i
stand til at svømme. Der kan maksimalt være 5-6 personer på en
tømmerflåde.
At bygge og manøvrere en tømmerflåde på elven kræver en ganske
stor fysisk indsats, så vi anbefaler at I er nogle stykker til at
klare jobbet.
Hvis I afbryder turen og ikke afleverer det udlånte udstyr som
aftalt på turens sidste dag, pålægges et gebyr på 2500
SEK.