PERIODE
Turen kan begynde alle lørdage og tirsdage i perioden 20. juni-
22. august. Du skal være fremme i Gunnerud til indchekning mellem
kl. 13.00-14.00 på dag 1. Hvis det er vanskeligt for dig at være
fremme kl. 14.00, er du velkommen til at ankomme dagen før og slå
lejr på området.
Uden for
højsommer
Kanoturen kan bookes uden for den ordinære sæsonen ovenfor (fra 1.
maj til 19. juni og igen 23. august til 30. september)
forudsat at I betaler for mindst 4 voksne (startdag og -tidspunkt
er valgfrit, dog ej start på en søndag).
OVERNATNING
Overnatning foregår i telt enten på en
etableret lejrplads med shelter eller på din egen helt øde
lejrplads. Man kan selv medbringe telt, eller man kan leje et telt
under hele turen (se nedenfor).
FORPLEJNING
Proviant kan bestilles ved tilmelding (se
nedenfor). Du kan også medbringe proviant hjemmefra eller købe ind
i en af byerne nær Gunnerud. Kanoturen går gennem et rigtigt
vildmarksområde, som er tyndt befolket. Du skal være opmærksom på,
at der ingen indkøbsmuligheder er på turen. Første fødevarebutik
findes ved endestationen i byen Lesjöfors.
REJSEN DERTIL
Man skal selv sørge for transport til
Gunnerud. Det letteste er at ankomme i bil, fra Jylland via
Göteborg eller Varberg og fra Sjælland via Helsingør eller
Øresundsbroen. Der er flg. km til Gunnerud:
Fra Helsingborg: 550 km
Fra Varberg: 415 km
Fra Göteborg: 340 km
Fra København: 615 km
Start: Du skal være
fremme i Gunnerud senest kl. 14.00 på ankomstdagen.
Slut: Turen slutter i
Gunnerud sidst på eftermiddagen.
Du kan også ankomme med offentlig transport. Du skal da tage bus
nr 600 fra Karlstad (i nordlig retning). Fra busholdepladsen skal
du gå 15 min til fods for at ankomme til turens startsted.
GENERELT OM KANO-SEJLADS PÅ SVARTELVEN
Undervejs på kanoturen er der to
landtransporter, hvor du skal fragte kanoen over land. Der følger
en kanovogn med i basispakken. Svartelven byder på noget af
Värmlands absolut fineste kanovand for den kræsne
kano-padler.
Familier med små børn har mulighed for at vælge den lettere kanotur ad Klarelven (ref. 20KLA), som er helt
uden landtransporter. Store børn kan sagtens have glæde af denne
tur ad Svartelven. Det er bedst at være et lige antal. Børn kan
evt. få en plads som 3. person og være midt i kanoen.
Med start lørdag.
Der padles fra det nordlige Älvsjön og i Lesjöfors, hvor i
bliver hentet mellem kl. 16.00 og 17.00
Med start tirsdag.
Der padles fra Lesjöfors og til det nordlige Älvsjön, hvor i
bliver afhenter kl. 13.00 om fredagen.
KORT
Ruten er ikke skiltet undervejs. Det er
nødvendigt at medbringe gode topografiske kort og at kunne anvende
disse for at gennemføre turen. Der er brug for kortene Terrängkarta
626 Hagfors og Terrängkarta 627 Fredriksberg, som kan købes i
Gunnerud ved ankomsten (ca. 260 SEK) eller hos f.eks. Nordisk
Korthandel.
Fra 2012 er der indført et naturkort for
området omkring Svartelven. Naturkortet går til brændsel og
vedligehold af eksisterende og nye lejrpladser langs ruten. Som
gæst har du adgang til disse lejrpladser med shelter, bålpladser og
ude-toilet. Kortet koster 60 SEK for voksne, 4 dage, 100 SEK for
voksne, 7 dage og 150 SEK for voksne, 14 dage. Kortet betales
lokalt og skal erhverves forud for færd langs Svartelven.
GENERELT OM UDSTYR
Kanoturen er inklusive basisudstyr, som
udleveres ved turens start. Derudover har man mulighed for at
bestille køkkenudstyr, proviant, telt og sovepose. Bestilling af
køkkenudstyr skal være ens for alle personer i den pågældende kano
(og mindst for 2 personer). Udstyret består af følgende:
- Basisudstyr (inkluderet i turens pris): Kano,
pagaj, svømmevest*, kanovogn, spade, affaldssæk, ferskvandsdunk og
vandtæt pak-sæk.
- Køkkenudstyr (valgfrit leje): Stormkøkken med
sprit, tallerken, krus, bestik, køkkenkniv, skærebræt, stegepande,
ostehøvl, viskestykke, dåseåbner, oplukker, kartoffelskræller,
opvaskebalje, opvaskesvamp, opvaskemiddel, køkkenrulle og
tændstikker.
- Proviant (valgfrit tilkøb): Indeholder
råvarer, som indgår i svensk husmandskost (morgenmad, frokost og
aftensmad). Proviantpakken indeholder omtrent følgende:
kartoffelmos, ris, pasta, kød, grøntsager, juice, mælk, yoghurt,
cornflakes eller müsli, kaffe, te, brød, pålæg, saft, bouillon,
salt, kødboller, fiskeboller, kødkonserves, skinke, pølser, æbler,
tomater, løg, kiks, supper, gulerødder, rodfrugter mm. Indholdet
kan variere lidt afhængig af, hvilke friske varer og grøntsager,
der findes i butikken. Maden, undtagen mælkeprodukterne, er
beregnet til at række til hele turen. Undervejs på kanoturen
tilbereder man selv sin mad på det medbragte stormkøkken. Ønsker
man at supplere med ferskvarer (f.eks. mælk) kan man vælge at gøre
det i de mindre byer, som ligger langs elven (ikke inkluderet i
prisen). NB: Det er vigtigt at spise regelmæssigt,
når man er ude i naturen. Det styrker energien og humøret.
- Telt (valgfrit leje): Teltet er et
3-4-personers telt af mærket Hilleberg. Prisen er i alt pr. telt.
Man vælger selv hvor mange telte man ønsker.Sovepose og
liggeunderlag kan bestilles mod tillæg. Se "Information om
pris".
*Der udlånes svømmeveste til alle deltagere. Børn under 40
kg får udleveret redningsveste (svømmeveste med krave). Man kan
naturligvis også medbringe sin egen svømme- eller
redningsvest.
MINDSTEALDER
Børn under 16 år skal være ifølge med en
voksen.
MULIGHED FOR AT FISKE
Har du lyst til at fiske eller pilke, kan du købe
fisketegn ved turens start i Gunnerud. Prisen for et fisketegn pr.
kano er ca. 300 SEK. Der er ikke mulighed for at leje fiskeudstyr,
så det skal I selv medbringe. Fisketegnet skal ikke bestilles
hjemmefra.
BEMÆRK
Hvis I af en eller anden årsag afbryder turen og ikke
afleverer det udlånte udstyr som aftalt på turen sidste dag,
opkræves betaling for de ekstra omkostninger, som er forbundet med
dette.