CAMINO (4): FRA LÉON TIL SANTIAGO DE COMPOSTELA

Turfakta
Tur ID: 04PIL
Turtype: Individual
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 jan-31 dec
Varighed:
15 dage / 14 nætter
Sværhedsgrad:
Begynder
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer.
8.500 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

I middelalderen vandrede pilgrimme fra hele Europa ad Camino Francés gennem Nordspanien til Santiago de Compostela. Denne strækning af Caminoen begynder i León og dækker gennem 13 dagsture de sidste godt 300 km af Caminoen og dermed nogle af dens smukkeste og mest varierede landskaber. Vandringen begynder på den vidtstrakte Meseta-slette, passerer León-bjergene og går gennem det grønne, bakkede Galicien til endemålet. Turen bringer dig gennem charmerende bjerglandsbyer, ligesom du undervejs passerer krucifikser, kirker og andre seværdigheder. Hvis du har fået stempler i dit pilgrimspas, kan du på pilgrimskontoret få udstedt et pilgrimsbevis til minde om din vandring.

    • Gå ad Jakobsvejen (El Camino de Santiago) – den første vandrerute optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
    • Vandringen begynder på den vidtstrakte Meseta-slette, passerer Léon-bjergene og når frem til Galiciens grønne dale.
    • Oplev den smukke by Astorga og dens mange seværdigheder: Gaudis bispepalæ, den gotiske katedral og den romerske bymur.
    • Oplev det enkle men mest betydningsfulde monument på ruten, det berømte jernkors Cruz del Ferro (1504 m), hvor pilgrimme ifølge traditionen lægger en sten.
    • Gå gennem den smukke Sil-dal med vindyrkning og op til den charmerende bjerglandsby O Cebreiro med dens karakteristiske stråtækte stenhuse (pallozas).
    • Nyd det idylliske grønne bakkelandskab i Galicien, hvor du passerer den ene lille landsby efter den anden.
    • Ankom til domkirken i Santiago de Compostela og oplev stemningen, når pilgrimme samles til messe i dette arkitektoniske mesterværk.
DAG 1: ANKOMST TIL LEÓN
Turen starter i León, en vigtig by på pilgrimsruten. Indkvartering på hotel. Gå f.eks. en aftentur i den smukke bymidte. (-/-/-)

Man begiver sig af sted på den første etape, som fører til Villadangos del Paramo. Ruten går først gennem Páramo, der byder på et tørt landskab (paramo er et spansk ord for ørken). Overnatning i Villadangos del Paramo. Dagens vandring er 21 km. (M/-/-)

NB: Hvis du ikke vil vandre igennem byen, kan du tage en lokal bus det første stykke af vejen. Der kører en bus fra Plaza Santo Domingo, som bringer dig til Virgen del Camino. Det afkorter dages rute med 9 km. Busbilletten koster godt 2 euro og er ikke inkluderet i turen pris, men betales lokalt.

Det åbne landskab bliver mere indbydende, og Orbigobroen, der ligger på denne strækning, er en af de mest berømte bygninger på pilgrimsvejen. På kirketårnene langs vejen ser man storkereder. Landskabet ændrer sig gradvist: Det er stadig Mesetasletten, men nu dækker bjergene for horisonten. Overnatning i Astorga. Dagens vandring er 30 km. (M/-/-)
Vejen hæver sig nu op gennem León-bjergene. Rabanal, der ligger i 1200 meters højde, er en rigtig bjerglandsby. Overnatning i Rabanal del Camino. Dagens vandring er 19 km. (M/-/-)
Vejen går stadig opad indtil det berømte jernkors, der står i en højde af 1490 m omgivet af bjerge på alle sider. Så begynder vandringen ned til Sil-dalen. Vejen fører gennem Acebo og videre til Molinaseca, som begge er hyggelige landsbyer, hvor husene har skiffertage og træaltaner. Overnatning i Molinaseca. Dagens vandring er 24 km. (M/-/-)
Fra Molinaseca går turen først gennem Ponferrada, der er en højtliggende by med en tempelherreborg, dernæst gennem en dal til Villafranca del Bierzo, der er en charmerende lille by, som ligger ved bjergets fod. Indkvartering i Villafranca del Bierzo. Dagens vandring er 30 km. (M/-/-)
Denne etape er den sidste i Castiljen. Opstigningen til O Cebreiro er stejl, men landsbyen, der ligger i 1300 m højde med sin lille kirke og sine autentiske huse, er rigeligt anstrengelserne værd. Overnatning i O Cebreiro. Dagens vandring er 28,4 km. (M/-/-)
Turen ind i Galicien er forfriskende. Man går nu ned i grønne dale med bjergtoppe rundt om. Overnatning i Triacastela. Dagens vandring er 22 km.(M/-/-)
For at komme til Sarria kan man vælge mellem to ruter: Enten at gå gennem Samos og dermed forbi et imponerende kloster eller vælge en anden rute gennem et spændende landskab. Overnatning i Sarria. Dagens vandring er 18  km. (M/-/-)
Vejen bølger gennem Galiciens bjerge. Man ser nu de første “horreos”, typiske kornsiloer, der er hævet op fra jorden. På vej over den inddæmmede sø ved Portomarin ser man måske ruinerne af den oversvømmede landsby. Overnatning i Portomarin. Dagens vandring er 24 km. (M/-/-)
Man bevæger sig nu frem gennem en bevoksning af gyvel. Langs vejen ligger der charmerende små huse og crucifikser. Overnatning i Palas de Rei. Dagens vandring er 24 km. (M/-/-)
Højdeforskellene bliver mindre og mindre, og man ser flere og flere eukalyptustræer. Man går ud af provinsen Lugo og ind i La Coruña. Overnatning i Arzua. Dagens vandring er 28 km. (M/-/-)
Du nærmer dig målet og har endnu en skøn vandretur foran dig. På dages vandring kommer du forbi monumenter, en lille kirke og en bro, som alle har deres historie. Overnatning i Lavacolla. Dagens vandring er 29,7 km. (M/-/-)
Denne sidste etape går til vandringens mål. Vi foreslår, at du besøger pilgrimskontoret i Santiago. Hvis man er tidligt fremme, kan man deltage i messen i domkirken kl. 12 – en flot og stemningsfuld afslutning på vandringen. Eftermiddagen er fri til udforskning af den charmerende by. Overnatning i Santiago. Dagens vandring er 10 km. (M/-/-)

Turen slutter efter morgenmad. (M/-/-)

NB: For alle, som har tid, anbefaler vi at tage en ekstra nat i Santiago de Compostela. Overnatning kan reserveres ved bestilling. Man kan også forlænge turen med vandreruten “Santiago-Finisterre” og gå helt til Finisterre (“verdens ende”). Hvis du ønsker en kortere tur, kan du overveje 7-dages turen fra Sarria til Santiago (4PIL-B).

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre familiedrevne hoteller med begrænset kapacitet. I tilfælde af pladsproblemer på overnatningsstederne er det muligt at indlægge en taxitransfer, så man overnætter to nætter på samme sted og bliver kørt frem og tilbage til vandrestien og kommer til at gå den planlagte rute.

OVERNATNING
Der overnattes i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet på mindre hoteller og pensionater. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg. Ekstra overnatning i León eller Santiago de Compostela kan bestilles.

BEMÆRK
Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre familiedrevne hoteller med begrænset kapacitet.

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad alle dage. Aftensmad inkl. vin kan tilkøbes hjemmefra. Frokostpakke kan flere steder bestilles aftenen før i hotellernes restaurant (er ikke inkluderet og betales på stedet). På flere etaper kan man købe forfriskninger i små lokale butikker, ligesom der på nogle etaper er caféer og barer. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke er inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Denne rute er i alt 303 km. Du vandrer 13 dage, dvs at du i gennemsnit vandrer 23,3 km pr. dag (lidt mindre, hvis du vælger at tage en bus ud af León som anbefalet i dagsprogrammet). Niveauforskellen er på de enkelte etaper er ofte mellem ca. 200 og 600 m (enkelte etaper op til ca. 700-800 m). Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du arrangere dig med en taxa lokalt, som du selv betaler (taxier er forholdsvis billige i Spanien).

De kilometer-angivelser, som er angivet under dag-til-dag beskrivelsen er de officielle angivelser for Caminoen (fra by til by). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere end der er opgivet, hvis f.eks. et overnatningssted er beliggende i den ene eller anden ende af en by.

TILKØB AF KØRSEL AF BAGAGE
På denne tur kan du tilkøbe kørsel af din bagage – så din bagage bliver kørt mens du vandrer. Du bærer da kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).
Hvis du vælger at tilkøbe kørsel af din bagage, skal du om morgenen placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 20 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.
Se pris (tilkøb) for kørsel af bagage under ’pris’.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

REJSEN DERTIL
Turen starter i León og slutter i Santiago. Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog eller bil).

Start: Turen starter i León. Du kan flyve til Madrid. Herfra er der offentlig transport til León (tog eller bus).
Slut: Turen slutter i Santiago efter morgenmaden. Du kan flyve til Danmark fra Santiago (enten via Madrid eller Barcelona).
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

Spørg eventuelt kontoret om mulighederne for taxikørsel mellem lufthavn og turens start- og slutsted.

PILGRIMSPAS
Det er en ældgammel tradition på Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela, at den vandrende i byerne undervejs får stempel i et særligt pilgrimspas som dokumentation for at have gennemført ruten. Stemplet kan være fra byens bar, hotel, herberg eller købmandsforretning (hvor man skal huske at få noteret datoen tillige med stemplet). Når man når frem til Santiago de Compostela, kan man få udstedt et pilgrimsbevis efter fremvisning af passet med stempler.

Som rejsende med Vagabond Tours får du et pilgrimspas. Det fremsendes pr. post sammen med dit afrejsemateriale før turens start.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Camino Francés.

KORT-BOG
Før turstart modtager du en kortbog. Kortene i kortbogen er 1:130.000. I kortbogen kan du se ruten, området og signaturer.
Du/I modtager en kortbog pr. værelser. Du modtager kortbogen 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Camino Francés (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i dobbeltværelser på mindre hoteller og pensionater
• Morgenmad alle dage
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, samlet i en kortbog, en kort-bog pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Pilgrimspas
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost
• Evt. drikkevarer
• Evt. taxi-transfer fra lufthavn til turens startsted
• Evt. tog Madrid-Leon
• Evt. kørsel af bagage, maks. 1 stk. 20 kg (kan bestilles kr. 1900)
• Evt. aftensmad inkl. vin (kan bestilles kr. 3550)
• Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles kr. 3925)
• Evt. ekstra overnatning i León (dobbeltværelse kr. 650 pr. person / enkeltværelse kr. 900 pr. person)
• Evt. ekstra overnatning i Santiago (dobbeltværelse kr. 600 pr. person / enkeltværelse kr. 800 pr. person)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Hotellernes standard var over mine forventninger. Meget flot. Det giver et løft efter strabadserne. Kort og rutebeskrivelse fungerede rigtig godt. Det var en flot tur, I havde arrangeret for os.”

L. Lindhave, Vejle

“Det er et fremragende koncept, I har lavet med bagagetransport – den rene rygsæktur er vi blevet for gamle til.”

O. Larsen, Hobro

“Rutebeskrivelsen var god at have. Alt i alt en meget fin tur. Jeg var positivt overrasket over, så godt det fungerede. Tak for det.”

J. Boilesen, Ålborg

“I har lavet et fantastisk godt program. Alt er perfekt. Jeres rutebeskrivelse er rigtig god og virker super. Hotellerne er gode og meget afvekslende. Maden ligeså. Som regel 3 retter med valg-mulighed. Venlig betjening. Intet af klage over. Meget glad for at vi tog et ekstra døgn i Santiago de Compostela for at “få os selv med”. Tak for god information.”

E. Pedersen, Greve

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Pia, som er den der ved allermest om området og vores ture til Caminoen.