Levada-vandring på Madeira, 8 dage

Her har du vandreturen, hvor du kan vandre i lunt vejr hele året. Madeira har et subtropisk klima ligesom de Kanariske Øer med milde vintre og luftige somre, som gør øen til et vidunderligt sted for en vandreferie. Landskabet byder på utrolige kontraster mellem imponerende bjerge, dybe kløfter, frugtbare dale og blomsterfyldte urskovsagtige strækninger. Vandringen går ofte langs øens berømte antikke vandingskanaler (levadas), som i 1974 blev åbnet som stier.

Vandreferien udfolder sig på øens østlige del, hvor man de fleste dage vandrer frem til nyt overnatningssted. Du indkvarteres i charmerende kystbyer og landlige bjergegne. De fleste dagsetaper kan forlænges efter ønske, således at turen både henvender sig til vandrere, som ønsker en let til moderat vandretur, og til mere erfarne vandrere i god form, som har mod på mere krævende dagsture.

  • Glæd dig til Madeiras behagelige klima, skønne natur og hyggelige pensionater.
  • Du vandrer både i bjergene og langs de berømte antikke vandingskanaler (levadas). Undervejs er der fantastiske udsigter over vulkanøens imponerende bjerge, frodige dale og Atlanterhavet i horisonten.
  • Oplev øens Laurisilva skov (laurbærskov) som er optaget på UNESCO's liste over verdens naturarv.
  • Nyd øens middelhavsgastronomi af høj kvalitet til lave priser. Det lokale køkken trækker på en rigdom af eksotiske grøntsager, frugter og krydderier.
  • Få din bagage kørt, mens du vandrer til næste overnatningssted. Tilpas vandringernes sværhedsgrad til dit eget niveau.

Dag 1: Ankomst til Santana

Ankomst til lufthavnen i Funchal. Transfer til byen Santana på Nordøstkysten, hvor du indkvarteres på pensionat for to nætter. (-/-/-)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

REJSEPERIODE
Turen gennemføres hele året. Madeira har et subtropisk klima, som ligner klimaet på de Kanariske Øer meget. Det gør Madeira til et oplagt rejsemål til vandreture i vinterhalvåret fra oktober til maj med temperaturer op til 19 grader i de koldeste måneder (januar og februar). Dog vil bjergområderne være køligere. Sommermånederne (april til oktober) er dog også en velegnet periode for vandreture på Madeira. På trods af de mange solskinstimer, bliver der ikke brændende varmt (ca. 20-25 grader i juli og august). Vandet kan være ned til 18 grader om vinteren og 23 grader om sommeren (der er kun få strande på Madeira, men flere steder er der anlagt swimmingpools).

OVERNATNING
På turen overnatter man i delt dobbeltværelse på pensionat (6 nætter) og på hotel (1 nat). Overnatningsstederne er udvalgt ud fra deres beliggenhed i forhold til vandreområderne og deres gæstfrihed. Nogle overnatningssteder ligger i charmerende kystbyer, mens andre ligger naturskønt i landlige bjergegne. To overnatningssteder har egen udendørs swimmingpool. Alle værelser har eget toilet og bad. Enkeltværelse kan bestilles, og I Porto da Cruz er der mulighed for at opgradere til værelse med balkon (se tillæg under information om pris).

Du overnatter i følgende byer: Santana 2 nætter hotel, São Roque do Faial, 1 nat, pensionat; Porto da Cruz, 1 nat, pensionat; Machico, 2 nætter, pensionat; Santo de Serra, 1 nat, hotel.

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen og serveres på overnatningsstederne. Der er ikke arrangeret aftensmad, så du har fri mulighed for selv at finde en restaurant i området. Dit overnatningssted kan foreslå spisesteder, eller du kan spørge de lokale, som ofte kan give et godt tip om en god lokal restaurant. Nogle steder er der også mulighed for at blive på hotellet og spise om aftenen (ikke inkluderet i turens pris).

Der er ikke inkluderet picnic/madpakker i turens pris, men det er muligt at bestille dette hjemmefra (6 x picnic). Alternativt kan du proviantere (købe ind eller købe en færdig sandwich) om morgenen i den by du har overnattet i.

Det lokale køkken er præget af middelhavsgastronomi og byder på høj kvalitet til lave priser. Der indgår bl.a. eksotiske lokalt dyrkede frugter og råvarer fra planter, som oprindelig er indført fra fjerne lande. Har man smag for dét, er der rig mulighed for at prøve retter med fisk og skaldyr. I flere byer er der lokale markeder med en overdådighed af friske varer, fisk, frugt og blomster.

Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på i alt 6 vandredage, som er en kombination af rundvandringer og vandringer til eller i retning af næste overnatningssted. Indimellem skal man tage offentlig bus eller taxi i forbindelse med vandreprogrammet (taxi er betydelig dyrere end offentlig transport). De fleste ture er på 3-6 timers vandring om dagen (effektiv vandretid, hvortil kommer pauser og ophold), svarende til 6-14 km, idet der er fleksibilitet i vandreprogrammet, således at flere etaper kan forkortes eller forlænges. Turen består overvejende af vandringer på gode stier (langs levadas), men indimellem er der nogle stejle stigninger og strækninger med mere stenet, ujævnt og glat underlag. Det er ikke nødvendigt med et højt konditionsniveau, men du skal kunne klare at vandre op til 5 timer om dagen i varmt solskin på støvede og stenede stier. Da etaper kan tilpasses, henvender turen sig både til erfarne vandrere med en god grundform, som ønsker en vis fysisk udfordring, og til deltagere, som skal vandre for første gang med mulighed for at vælge korte vandreetaper.

Når du vandrer til et nyt overnatningssted, vil din store bagage blive kørt. På dagsvandringerne bærer du således kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, kamera mm. Hvis du ønsker at springe en vandredag over, vil det ofte kunne lade sig gøre at køre med bagagebilen frem til næste overnatningssted (forhør dig lokalt).

En stor del af ruten er afmærket. Hvor det ikke er tilfældet, skal du basere dig på rutebeskrivelsen og det udleverede kort. Der kan dog være enkelte af de foreslåede vandringer, som ikke er indtegnet på kortet. De fleste stier er velholdte, men i løbet af sæsonen kan nogle af stierne gro delvist til. (Der er løbende kontakt til de lokale myndigheder om at holde stierne farbare - giv os gerne en tilbagemelding om stiernes tilstand.) Derfor tilrådes det altid at have nogle lange bukser med til at beskytte benene, når tilgroede strækninger skal passeres.

REJSEN DERTIL
Start: Turen starter i Funchal lufthavn, hvor du vil blive afhentet (transfer) ved din ankomst og kørt til byen Santana, hvor du overnatter de første to nætter. Du skal selv arrangere din rejse til Funchal lufthavn fra Danmark. Du kan ankomme når som helst på dagen (formiddag, eftermiddag, tidlig aften).

Slut: Turen slutter i Funchal lufthavn, hvor du bliver kørt til fra dit sidste overnatningssted (transfer Santo da Serra til lufthavn). Du skal selv arrangere din flyrejse retur til Danmark. Du kan vælge et fly når som helst på dagen (morgen, middag, eftermiddag eller aften).

Norwegian flyver direkte til Funchal i vinterhalvåret (fra oktober til maj). TAP (Det portugisiske luftfartsselskab) flyver til Funchal via Lissabon hele året.

INKLUSIVE

  • Transfer til Funchal lufthavn t/r (dag 1 og dag 8) man kan også ønske at blive kørt til Funchal by i stedet for (dag 8)
  • Overnatning på pensionater (3 nætter) og hotel (3 nætter)
  • Morgenmad alle dage
  • Kørsel af bagage
  • Vandrekort og dansksproget rutebeskrivelse (1 sæt per par/gruppe)
  • Anbefalinger og praktiske tips

EKSKLUSIVE

  • Fly til Funchal lufthavn, Madeira t/r
  • Frokost (6 x picnic kan bestilles, kr. 425)
  • Mulighed for opgradering til værelse med balkon (1 nat i Porto da Cruz) i alt kr. 150 pr. person
  • Aftensmad alle dage
  • Bus eller taxi i forbindelse med vandreprogram (ca. 30 € for bus, taxa dog dyrere)
  • Evt. enkeltværelse (kr. 1400)
  • Ekstra sæt vandrekort og rutebeskrivelse (kr. 450 inkl. porto)
  • Bookinggebyr kr. 145