CAMINO PORTUGUES: FRA PORTO TIL TUI

Turfakta
Tur ID: 37PIL-3
Turtype: Individual
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 jan-31 dec
Varighed:
8 dage / 7 nætter
Sværhedsgrad:
Begynder
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer.
5.900 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Camino Francés i Nordspanien er den mest kendte af Jakobsvejene, men Camino Portugués fra Porto til Santiago er også en herlig oplevelse! Især den sidste del af denne naturskønne og stemningsfulde rute (på i alt 235 km) er tæt knyttet til apostlens liv og død. Legenden siger, at det var her, Jakob begyndte at sprede det kristne budskab på den Iberiske Halvø, og det var her fra Pradón i Galicien, at hans jordiske rester blev bragt til Santiago.

Vandringen begynder i den smukke UNESCO-anerkendte by Porto ved Atlanterhavets kyst, kendt for fremstilling af portvine, og slutter i grænsebyen Tui i det nordvestlige Spanien. Undervejs kan du nyde både den flotte natur ude på ruten og folkelivet i de hyggelige overnatningsbyer. Glæd dig til et rigt udbud af god mad og vin. Du kan også vælge at vandre Camino Portugués fra Tui til Santiago – eller hele strækningen fra Porto til Santiago.

Som vandrer mærker man venligheden, når lokale smiler, vinker og ønsker “bom caminho”. Man følger nogle steder gamle romerske veje, og mange steder går man gennem landskabet ad tydeligt udhulede stier. Man passerer historiske monumenter, som vidner om århundreders pilgrimstradition, såsom middelalderbroer, kapeller, vejaltre, fontæner og stencrucifixer. Vejkorsene kan være opført på ældgamle hedenske steder, hvor man tilbad naturen.

• Oplev de smukke katedraler i de velbevarede byer Porto og Tui.
• Nyd denne stemningsfulde Caminho Portuguès med længere mellem vandrerne end den mere kendte Camino Francès i Nordspanien.
• Se de mange pilgrimssymboler bl.a. i form af vejkors helliget Sankt Jakob.
• Du vandrer over Minho-grænsefloden til byen Tui i Galicien i Spanien.
• Turen slutter i Grænsebyen Tui.

DAG 1: ANKOMST TIL PORTO
Denne dag er en ankomstdag. Du kan overveje at tage en ekstra nat i den spændende by Porto (på portugisisk kaldet O Porto). Byen er UNESCO-anerkendt som verdensarv. Oplev den spændende bydel ned til Douro-floden og vinkældrene i Gaia på den anden side af floden. Den kuperede by har huse med traditionelle blå fajance-facader og farverige malede huse. Den fredede stationsbygning i centrum er også et besøg værd. (-/-/-)
Efter morgenmaden hentes du af en taxi, som kører dig ud på ruten, hvor din vandring begynder i landlige omgivelser i Vilar do Pinheiro. Ruten er markeret med gule pile, og du når til byen Arcos. Området er præget af de typiske portugisiske herregårde, kaldet “quintas”. Du passerer duftende eukalyptus skov og marker med køer og får. Landskabet er fladt uden nogen særlige stigninger. 19 km, ca. 5-6 timer. (M/-/-)
På dagens rute passerer du flere små landsbyer i det let bakkede landskab. Ruten går delvist gennem skov (svalt på varme dage) ad mindre stier og veje. Ved slutningen af dagens vandreetape kommer du til den større by Barcelos, og du krydser middelalderbroen over Rio Cávado. Barcelos har en velbevaret bymidte og er særlig kendt for dens marked. 20 km, ca. 5-6 timer. (M/-/-)
Ruten fortsætter gennem det bakkede landskab, og du kommer gennem landsbyer med typisk arkitektur for området. Ruten følger dels stier og dels mindre veje. Du kommer til den mindre by Balugaes med den romanske kirke Igreja Velha de Balugâes. Dagens vandring slutter i Balugaes, hvor du skal tilbringe natten. 16 km, ca. 4-5 timer. (M/-/-)
Dages vandring fortsætter i Neiva-dalen og dernæst over bakken Portela (160 m), før ruten går ned til dalen og Ponte de Lima ved floden af samme navn (Rio Lima). Ponte de Lima er den ældste landsby i Portugal. Her er en smuk gammel bydel, som man kan udforske, ligesom man kan gå langs Lima-floden med flot udsigt til den imponerende bro over floden. 17 km, ca. 4-5 timer. (M/-/-)
Der venter i dag en særlig smuk vandreetape. Turen går først let opad med vandring gennem dale og skov og passerer flere små landsbyer. Rutens højeste punkt er Alto da Portela Grande (405 m). Opstigningen er alle anstrengelserne værd i form af en smuk udsigt fra toppen af bjerget. Herfra går det nedad til den næste dal, Coura. Efter af have passeret byen Rubiães og den romanske bro Ponte Nova Rubiães, når man snart til Pecene, hvor man overnatter på et smukt rustikt hotel. 22 km, ca. 5-6 timer. (M/-/-)
På dagens vandring krydser man floden Minho. Floden ligger mellem de to smukke byer Valenca og Tui og udgør grænsen mellem Portugal og Spanien. Du krydser broen og når Tui på den galiciske flodbred. Besøg den imponerede gamle bydel og den berømte Santa María-katedral. Dagens vandring går dels gennem skov og den sidste del ad asfaltvej. Højeste punkt er S. Bento (270 m). Du overnatter i Tui. Dagens vandring er 16 km, ca. 5 timer. (M/-/-)

Turen slutter efter morgenmad. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre familiedrevne hoteller med begrænset kapacitet. I tilfælde af pladsproblemer på overnatningsstederne er det muligt at indlægge en taxitransfer, så man overnætter to nætter på samme sted og bliver kørt frem og tilbage til vandrestien og kommer til at gå den planlagte rute.

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Der overnattes i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet på mindre hoteller og pensionater. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg. Ekstra overnatning i Porto, Tui eller undervejs kan bestilles.

FORPLEJNING
Turen er inklusiv morgenmad alle dage. Aftensmad inkl. vin (5 x aftensmad) kan tilkøbes hjemmefra, dog ikke muligt at forudbestille aftensmad i Porto og Tui. På de fleste etaper er der flere mulighed for at købe forfriskninger i små butikker, ligesom der på de fleste etaper er caféer og barer (se turens guidebog). Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Denne rute er i alt 110 km. Du vandrer 6 dage, dvs. at du i gennemsnit vandrer 18,3 km om dagen. På turens første vandredag har vi arrangeret en taxitransfer ud af Porto, således at vandringen begynder i landlige omgivelser. Højdeforskellen på de enkelte etaper er ofte mellem ca. 100 og 250 m. Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du bestille en taxi lokalt, som du selv betaler (taxier er forholdsvis billige i Portugal og Spanien).

De kilometer-angivelser, som er angivet under dag-til-dag beskrivelsen, er de officielle angivelser for Caminoen (fra bymidte til bymidte). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere, end der er opgivet, hvis f.eks. et overnatningssted ligger i den ene eller anden ende af en by.

TILKØB AF KØRSEL AF BAGAGE
På denne tur kan du tilkøbe kørsel af din bagage – så din bagage bliver kørt mens du vandrer.
Du bærer kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).
Hvis du vælger at tilkøbe kørsel af din bagage, skal du om morgenen placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 20 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.
Se pris (tilkøb) for kørsel af bagage under ’pris’.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

REJSEN DERTIL
Turen starter i Porto og slutter i Tui. Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog eller bil).

Start: Turen starter i Porto. Du kan flyve til Porto (Vigo, Santiago eller Lissabon).
Slut: Turen slutter i Tui efter morgenmaden. Du kan flyve til Santiago (enten via Madrid eller Barcelona), Vigo eller Porto.
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

Spørg eventuelt kontoret om mulighederne for taxikørsel mellem lufthavn og turens start- og slutsted.

PILGRIMSPAS
Det er en ældgammel tradition at den vandrende i byerne undervejs får stemplet i et særligt pilgrimspas som dokumentation for at have gennemført ruten. Stemplet kan være fra byens bar, hotel, herberg eller købmandsforretning (hvor man skal huske at få noteret datoen tillige med stemplet).

Som rejsende med Vagabond Tours får du et pilgrimspas. Det fremsendes med post sammen med dit afrejsemateriale før turens start.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Camino Portugues.

KORT-BOG
Før turstart modtager du en kortbog. Kortene i kortbogen er 1:130.000. I kortbogen kan du se ruten, området og signaturer.
Du/I modtager en kortbog pr. værelser. Du modtager kortbogen 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Camino Portugues (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad
• Transfer dag 2
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort samlet i en kortbog, en kortbog pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Pilgrimspas
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Kørsel af bagage, maks. 1 stk. 20 kg (kan bestilles, kr. 800)
• Frokost/madpakke
• Evt. aftensmad inkl. vin (5 x aftensmad, kan bestilles kr. 1900)
• Evt. drikkevarer
• Evt. enkeltværelse (kan bestilles, kr. 2400)
• Evt. ekstra overnatning i Porto inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 900 pr. person / enkeltværelse kr. 1400 pr. person)
• Evt. ekstra overnatning i Tui inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 650 pr. person / enkeltværelse kr. 900 pr. person)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi har nu rejst med Vagabond Tours af 2 omgange. Først i Danmark, og senest i Harzen. Altid en god oplevelse, og hvor er det dog nemt med appen der er udviklet. Den indeholder alle informationer man har brug for.”

Emma Eriksen, Frederikshavn

”Vi valgte at rejse med Vagabond Tours da vi havde hørt godt om dem fra et vennepar. Kan kun sige at de levede op til forventningen! Alt var tilrettelagt godt, og længden på de enkelte dages vandring passede godt til os. Det regnede dog et par dage – men vejrguderne kan de jo ikke styre.”

Dorthe Andersen, Amager

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muligt.