Gjendevatn og Besseggen, Jotunheimen

Norge topper i Jotunheimen, landets mest berømte og største sammenhængende fjeldområde. Her finder man de højeste tinder i Norden, men også mange flere naturherligheder: Gletschere, imponerende dale, store og små indsøer, brusende vandløb og vidstrakte højfjeld. På denne tur vandrer du ved den storladne fjordlignende sø Gjende og kommer blandt andet over højderyggen Besseggen, Norges mest legendariske vandrerute. Du vil nyde den friske luft, den gode motion og de fantastiske udsigter. Om aftenen kan du glæde dig over nogle af Norges mest traditionsrige og malerisk beliggende fjeldhytter, som er både hyggelige, komfortable og med fin og rigelig forplejning.

  • Glæd dig til at opleve Gjende-søen og omgivelser i en af Norges flotteste nationalparker
  • Vandringerne omfatter blandt andet den berømte Besseggen og flere flotte fjeldtoppe
  • Mulighed for at tilpasse dagsturenes sværhedsgrad efter lyst og formåen
  • Overnat i stemningsfulde, komfortable fjeldhytter
  • Nyd sejlturen på Gjende-søen - båden transporterer din bagage
  • Tag ekspresbussen fra Oslo - eller kør selv

Dag 1: Ankomst til Gjendesheim

Ankomst til Gjendesheim i løbet af dagen, indkvartering (for to nætter) og aftensmad. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
De tre fjeldhytter er komfortable, stemningsfulde og smukt beliggende med to-sengsværelser (ofte køjesenge) med bad og toilet på gangen, dog er Memurubu-hytten særlig komfortabel med eget bad og toilet (dag 4 og 5). Rejser I flere sammen, er der mulighed for større værelser. Hytterne har rummelig og hyggelig fællesstue, ofte med ild i pejsen, samt rum til tørring af evt. vådt tøj og støvler. Man skal medbringe lagenpose og håndklæder, eller det kan lejes på stedet.

FORPLEJNING
Righoldigt aftensmåltid og morgenmadsbuffet, hvor der også er ingredienser til madpakke (niste). Inkl. kaffe/te efter aftensmad. Se angivelsen af inkluderede måltider under de enkelte dage (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Stierne er velafmærkede og vedligeholdte. Man skal være i god form, og bl.a. turen på dag 6 (Besseggen) er ikke for folk med højdeskræk. Men der er hver dag god mulighed for alternative lettere ruter efter lyst og formåen.

Man lader sin bagage transportere af rutebåden, som sejler på Gjende og lægger til op til 500 m fra hytterne. På dag 3 tager man om morgenen bagagen med sig på båden til Gjendebu, på dag 4 og 6 afleverer man den til båden før vandring.

DATOER
På grund af den lokale sejlplan kan rejsen tidligst begynde den 19. juni (dag 1) og senest slutte omkring den 11. august (dag 7).

REJSEN DERTIL
Busselskabet Nor-Way udbyder rute nr. 160 (Valdresekspressen) mellem Oslo og Gjendesheim (4-5 timer med pause, 21/6-7/9) med daglig afgang fra Oslo Busterminal kl. 9.05 samt 15.45 om fredagen, tjek www.nor-way.no. Der er også mulighed for at tage kombineret tog og bus fra Oslo, Bergen eller Trondhjem.

Man kan køre i bil helt til hytten i Gjendesheim, hvor der er mulighed for at parkere.

Efter tilmelding til turen modtager du mere detaljerede oplysninger til hjælp for din planlægning af turen til og fra Gjendesheim.

INKLUSIVE

  • 6 overnatninger med fuld pension (morgen- og aftensmad samt ingredienser til madpakke)
  • Vandrekort, detaljerede turbeskrivelser mm.
  • Praktiske oplysninger om turen dertil, pakkeliste mm.

EKSKLUSIVE

  • Rejse til og fra start- og slutsted (Gjendesheim)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Leje af lagenpose (ca. kr. 50 per nat) og håndklæder
  • Person- og bagagetransport på båd (ca. kr. 260, betales lokalt)*
  • Ekstra vandrekort og detaljerede turbeskrivelser (kr. 450 inkl. porto)
  • Afbestillingsforsikring (6% af turens pris, kan bestilles)
  • Årsrejseforsikring (kan bestilles)

*Vær opmærksom på persontransport med båden på strækningen Gjendesheim til Gjendebu på rejsens 3. dag skal bestilles på forhånd på hjemmesiden: www.gjende.no