OVERNATNING
Du har fast base i en lejlighed i den hyggelige bjerglandsby
Corniglia, en af de fem Cinque Terre-byer. Vi har valgt Corniglia
som base på grund af dens majestætiske beliggenhed højt på et
klippefremspring og dens charmerende pladser og torve. Sidst på
eftermiddagen forlader de fleste turister byen, og en særlig
aftenstemning opstår når det mere lokale liv præger bybilledet.
Byens huse, som er bygget sammen i klynger, er fredede.
Lejlighederne er fuldt udstyret og har opredte senge,
håndklæder, viskestykker, køleskab, hårtørrer mm. Turen er inkl.
slutrengøring. Der er gratis wi-fi i alle lejligheder.
Lejlighederne ligger centralt placeret i byen og har enten adgang
til en fælles tagterrasse (med havemøbler), egen terrasse eller
balkon. Nogle lejligheder deler opgang, og hvis I rejser flere
sammen, kan vi arrangere, at I bor i samme opgang. Du kan vælge
imellem flg. lejlighedstyper:
LEJLIGHEDERNE: FOTOS OG PRISER (klik på
overskriften for at se billeder og information)
Lejlighed A,
maks. 2 personer.
Pris per person ved 2 personer kr. 3050
Lejlighed B,
maks. 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn
Pris per person ved 2 personer kr. 3450, ekstra person kr.
725
Værelse C, maks. 2
personer
Pris per person ved 2 personer kr. 2475
Lejlighed D,
maks. 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn
Pris per person ved 2 personer kr. 2975, ekstra person kr.
725
Lejlighed E/F, maks.
7 voksne
Dobbeltlejlighed. Ideel til den store familie eller par som
rejser sammen. Pris per person ved 4 personer kr. 3150, ekstra
person kr. 725
Kontakt kontoret for at høre om mulighederne for at bo i samme
lejlighed eller i lejligheder ved siden af hinanden, hvis I f.eks.
rejser med børn eller er flere voksne, som rejser sammen.
FORPLEJNING
Måltider er ikke inkluderet. Lejlighederne (med undtagelse af
suppleringslejligheden og den ene af dobbeltlejlighederne) har et
lille køkken. I Corniglia findes fødevarebutikker og sandwichbarer,
så man enten kan spise ude, købe mad/lokalespecialiteter/take-away
med hjem eller selv tilberede måltider.
Morgenmad: Du kan købe friskbagt brød hos
bageren og nyde i lejligheden eller spise morgenmad på en café på
en af byens charmerende pladser.
Frokost: På næsten alle vandreture kommer du
forbi barer og restauranter, hvor du kan spise (se dit
afrejsemateriale). Du kan også købe en frisksmurt sandwich (panini)
om morgenen og tage med på din vandretur.
Aftensmad: Om aftenen kan du spise på en af
Corniglias restauranter eller købe lokale specialiteter og vin med
hjem (take-way) og nyde i de lune aftentimer.
VANDRINGERNE
Alle dages vandreprogrammer er valgfrie - du kan sammensætte
dagsvandringer efter eget ønske (turforslag fremsendes i
afrejsemateriale) - halve eller hele dagsvandringer.
Det afrejsemateriale du modtager fra Vagabond Tours indeholder
flere vandreruter, end du kan nå at gå. Du kan vælge mellem lette,
moderate og mere krævende ruter ligesom du kan vælge at tage halv-
eller en heldagsvandringer. Der er således stor fleksibilitet i
vandreprogrammet og det kan tilpasses alle niveauer. Du har base i
Corniglia alle dagene, så du bærer kun en lille rygsæk med de ting,
du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, kamera mm. Nogle
vandreture starter og slutter i Corniglia og andre ture starter
eller slutter i en naboby og du tager således toget dertil/derfra
(togbillet købes lokalt). Kyst-vandrestierne (og kun
kyststierne) i Cinque Terre er betalings-stier og for at benytte
disse, skal du købe en billet. Billetten købes lokalt og pengene
går til nationalparken til vedligeholdelse af stierne.
Cinque Terre blev i efteråret 2011 ramt af et usædvanligt,
voldsomt regnskyl. De fleste skader er siden udbedret, men i
skrivende stund endnu ikke strækningen ad Via dell'Amore fra
Riomaggiore til Corniglia.
REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Corniglia (fast base). Du skal selv
sørge for at ankomme til startsted for turen.
Start: Turen starter i Corniglia. Du kan
ankomme i løbet af dagen, som det passer dig. Du bliver modtaget
(af vores kontaktperson) ved din ankomst til landsbyen Corniglia.
Du kan flyve til Pisa (nærmeste lufthavn), Genova, Milano og
Firenze. Fra lufthavnene er der togforbindelse til Corniglia. Vi
anbefaler, at du tager et morgen- eller formiddagsfly fra
Danmark.
Slut: Turen slutter om formiddagen i Corniglia.
Du kan flyve til Danmark fra Pisa, Genova, Milano eller Firenze.
Der kører tog fra Corniglia til lufthavnene.
Bil: Hvis du ankommer i bil, skal du møde op på
startstedet for turen som angivet i din afrejseinformation. Der er
1490 km fra Danmark til Cinque Terre. Bilen kan parkeres hele ugen
i udkanten af Corniglia (mod parkeringsafgift).