OVERNATNING
På turen overnatter du i dobbeltværelse på 3-stjernet hotel i
Scala (to nætter) og på agriturismo eller hotel i San Lazzaro (2
nætter). Agriturismo er en kvalitets bed & breakfast, som
tilhører en familie, hvis hovedaktivitet er landbrug, mens hvor
turisme udgør et supplement til indtægten. Enkeltværelse kan
bestilles mod tillæg. Ekstra overnatning kan bestilles, f.eks. i
Napoli, hvis gamle bydel bestemt er et besøg værd.
FORPLEJNING
Turen er inkl. halvpension. Morgenmad og aftensmad spises på
overnatningsstederne. Frokost kan nogle steder bestilles aftenen
før i hotellernes restaurant (er ikke inkluderet og betales på
stedet). På næsten alle etaper kan du finde forretninger til din
picnic. Du kan naturligvis også benytte dig af muligheden for at
gøre ophold i et trattoria i en af de mange landsbyer undervejs.
Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet
eller ikke inkluderet i turens pris
(Morgenmad/Frokost/Aftensmad).
VANDRINGERNE
På de fire vandredage går man i gennemsnit 3-6 timer pr. dag. Det
meste af vandringen går ad brolagte muldyrsstier. Indimellem kan
der forekomme korte stejle op- eller nedstigninger, som regel ad
trapper. Niveauforskellene på vandreturene er mellem 200 og 800 m.
I rutebeskrivelsen, som modtages inden afrejsen, er der foreslået
alternative ruter i de tilfælde, hvor det er muligt at afkorte en
rute.
Vandrestierne går delvist langs kysten, delvist længere inde i
det bjergrige "bagland", og veksler mellem åbent terræn og skov,
ligesom du passerer adskillige charmerende landsbyer. De fleste
stier er jordstier, men kan også være stenede. På nogle af de
stejleste strækninger er der af hensyn til mennesker og mulddyr
hugget trapper - et karakteristisk element i det ældgamle
kulturlandskab. Stierne bliver jævnligt ryddet, men i løbet af
sæsonen kan der forekomme delvist tilgroede og mindre tydelige
passager. De fleste steder er der god afmærkning, men du skal også
være i stand til at læse et vandrekort.
Bagagen bliver kørt mellem overnatningsstederne, dvs. at man kun
bærer en lille rygsæk med de ting man skal bruge i dagens løb,
såsom madpakke, regntøj, fotografiapparat mm. Du bedes bemærke, at
denne service kun gælder på selve vandreruten, dvs. fra det ene
overnatningssted til det andet. Du må derfor selv transportere din
bagage over kortere strækninger, såsom til og fra lufthavnen, bus-
eller togstation. Man kan med fordel pakke sin bagage, så den
nemmere kan bæres eller rulles (rygsæk, taske med bærerem,
trolly).
REJSEN DERTIL
Turen starter i Scala på Amalfikysten og slutter i Napoli. Du skal
selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog
eller bil).
Start: Turen starter i Scala, hvor du skal være
fremme senest til aftensmad. Du kan f.eks. flyve til Rom, hvorfra
der er togforbindelse til stationen i Napoli. Fra Napoli afgår der
offentlig transport til Scala (via Sorrento). Alternativ kan du
bestille en taxi-transfer som varer ca. 1½ time (se
prisinformation).
Slut: Turen slutter sidst på eftermiddagen i
Positano. Herfra er der arrangeret taxikørsel til dig til Sorrento
eller Napoli. Evt. ekstra nat i Sorrento eller Napoli kan
bestilles. Du kan flyve retur til Danmark f.eks. fra Rom (der kører
tog mellem Napoli og Rom).
Bil: Hvis du ankommer i bil, skal du møde op på
startstedet for turen, som angivet i din afrejseinformation. Der er
2100 km fra Danmark til Amalfikysten.
Detaljeret ruteinformation: Du får mere
detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når
du har meldt dig til turen. Du skal selv planlægge din rejse og
købe billetter til og fra startstedet.