Fjernvandreruten Wicklow Way går gennem de skønne Wicklow
Mountains på Irlands østkyst. "Wicklow" kommer af det nordiske
"Wykonlo" eller "Viking's Loch", for byen Wicklow var en af
vikingernes ynglingsbaser på den irske kyst.
Ruten, der er 132 km ialt, var Irlands første fjernvandrerute
(long-distance trail). Vi har tilrettelagt din vandring
fra syd til nord, så du starter i det lavereliggende dyrkede
landskab og arbejder dig opad til de højere bakker og storslåede
naturomgivelser.
Turen starter i Drumgoff ved Glemalurei den sydlige del af
Wicklow og slutter i Enniskerry i nord. Vi har udvalgt de dejligste
dele af ruten såvel som nogle skønne steder til hver overnatning.
Området er berømt for sine gamle godser, romantiske skove og dale
og historier om irske oprørere mod den engelske overmagt.
Du vil hurtigt finde ud af, at Irland ikke bare byder på skønne
kuperede landskaber, som er perfekte for vandring - irerne er også
et herligt gæstfrit folkeslag, som du får rig lejlighed til at
stifte bekendtskab med på de hyggelige pubber, spisesteder og
B&B i landsbyerne, som du kommer til på turen. The Wicklow Way
kan kombineres med ekstra dage i Dublin.