OVERNATNING
På turen vandrer/padler du hver dag til et nyt
overnatningssted. I overnatter på familieværelser på hotel, kroer
og B&B. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. Ekstra
overnatning kan bookes.
Overnatningsstederne varierer lidt i standard, men alle steder
er værelserne med eget bad og toilet. Fælles for alle
overnatningssteder er det gode værtskab, hvor værterne vil gøre
deres bedste for, at du får en god oplevelse.
FORPLEJNING
Turen er inklusive halvpension - dog ikke aftensmad på
ankomstdagen. Frokost er for egen regning og madpakke kan bestilles
på overnatningsstedet (husk at give besked aftenen før).
Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er
inkluderet, eller ikke er inkluderet i turens pris
(Morgenmad/Frokost/Aftensmad).
VANDRINGERNE
Dagsvandringerne er på mellem 10 og 11 km, og dagene i kano er på
mellem 18 og 19 kilometer.
Din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du
kun bærer en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb,
såsom madpakke, regntøj, kamera mm.
KANOERNE
Kanoerne kommer med redningsveste og padler, og bliver
leveret til isætningssted ved Kongensbro, og afhentet ved turens
slutsted i Langå. Kanoerne er til 2 evt. 3 personer, eller 2 voksne
og 2 små børn (som ikke fyldt 10 år).
REJSEN DERTIL
Turen starter i Silkeborg. Du skal selv sørge for at komme til
turens startsted (med offentlig transport eller privat bil).
Start: Turen starter i Silkeborg. Hvis du ønsker at bruge lidt
ekstra tid på at opleve Silkeborg by, eller det smukke Søhøjland
omkring byen, anbefaler vi at tage en ekstra overnatning i
byen.
Slut: Turen slutter i Langå (efter ca.19 km i kano). Der er tog
til hele landet fra Langå. Se www.rejseplanen.dk.
TRÆKSTIEN
Trækstien - eller Pramdragerstien - som den også kaldes, er en ca.
75 kilometer lang sti, som løber langs Gudenåen mellem Silkeborg og
Randers. Gudenåen var i mange hundrede år den vigtigste
transportvej mellem Randers og det indre Jylland, og stien langs
åen er skabt af mænd og heste, som gik langs bredden og trak
fladbundede pramme - de såkaldte kåger - med varer mellem de to
byer. I 1844 anlagde Michael Drewsen en papirfabrik ved Silkeborg,
og det satte for alvor gang i pramdriften. Pramdragerne gik
modstrøms fra Randers til Silkeborg med reb over skulderen og trak
kågen lastet med helt op til 25 ton. Hvor strømmen blev for stærk,
som f.eks. ved Bjerringbro, overtog heste det hårde arbejde. I
modsatte retning, mod strømmen, stagede man kågen frem og brugte
vindkraften. Kågens last var typisk mursten, tørv, kalk, tov, papir
samt ting til husholdningen, og da pramfarten var på sit højeste,
har over 200 pramme fragtet varer mellem de to byer. I 1851 opnåede
man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og etablering
af en ordentlig trækvej. Der blev fyldt op, anlagt stenkister over
grøfter og bygget broer, og i pramfartens storhedstid blev
trækstien omhyggeligt vedligeholdt. Først i starten af 1900-tallet,
efter færdiganlæggelsen af jernbanen mellem Randers og Silkeborg
samt opdæmningen af åen ved Tangeværket i 1920, døde pramfarten ud.
Men stien er der stadig, sikret ved naturfredning, og nyeligt
renoveret flere steder. Underlaget varierer mellem natur- og
trampestier, træbroer, og grusstier. Trækstien oversvømmes
indimellem og kan derfor nogle steder byde på lidt udfordrende
vandring.
