ØHAVSSTIEN: TÅSINGE, LANGELAND OG ÆRØ

Turfakta
🇩🇰
Tur ID: 24OHA-4
Turtype: Individual
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 apr-31 oct
Varighed:
4 dage / 3 nætter
Sværhedsgrad:
Debutant-Begynder
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer. Bestilling kun mulig ved mindst 2 deltagere
4.200 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

En officiel UNESCO Global Geopark Signaturtur

Tag på en uforglemmelig vandreferie gennem Det Sydfynske Øhav, når du vandrer fire dage fra Svendborg over Tåsinge og Langeland til Ærø – og retur til Svendborg. Turen er en officiel Signaturtur i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og indfanger essensen af geoparken: Samspillet mellem istidslandskabet, kystnaturen og menneskets historie gennem årtusinder. Du går på den 220 km lange Øhavssti, mens din bagage bliver kørt mellem overnatningsstederne, så du kun bærer en let dagstursrygsæk.

Turen starter i den historiske søfartsby Svendborg, hvor du blandt små bindingsværkshuse mærker stemningen fra gamle dage. Du krydser Svendborgsundbroen og vandrer på Tåsinge – tag en kort afstikker til det smukke Valdemar Slot og gå gennem Tåsinges kystnære skove. Ruten fører over Langelandsbroen til hyggelige Rudkøbing, inden en sejlads bringer dig til Ærø. Her venter den charmerende skipperby Marstal og den eventyrlige Ærøskøbing med toppede brostensgader og farvede bindingsværkshuse.
Hver dag byder på ny natur, ny by og nye horisonter – alt sammen med det glitrende Øhav som konstant følgesvend.

  • 4 dage med varierede etaper – 22 km og 16 km, velegnet til dig i normal god form
  • Hyggelige overnatningssteder på hoteller med eget bad og toilet
  • Bagagekørsel inkluderet – du bærer kun en dagstursrygsæk
  • Færgebilletter inkluderet – mellem Rudkøbing-Marstal og Ærøskøbing-Svendborg
  • Du får vandreprogram, kort, adgang til Vagabond Tours’ app og vagttelefon
DAG 1: ANKOMST TIL SVENDBORG
Turen starter i Svendborg. Du kan ankomme, hvornår på dagen du ønsker det. (Hvis du forventer at ankomme senere end kl. 19.00, bør du orientere hotellet.) Indkvartering på hotel beliggende centralt i Svendborg. Hvis du ankommer tidligt, kan det anbefales at gå en tur i den gamle købstad. Byen blev anlagt i bunden af en lille bugt i sundet mellem Fyn og Tåsinge i den første del af 1100-tallet. Der er mange fine bindingværkshuse bevaret fra byens velmagtsdage som købstad og søfartsby. Svendborg er i dag hovedbyen i det Sydfynske Øhav med adskillige færgeforbindelser. Det er en hyggelig by med gode shoppemuligheder og mange caféer og restauranter. (-/-/-)

Dagens vandring starter i Svendborg. Man krydser den imponerende Svendborgsundbro og begynder vandringen over Tåsinge. Undervejs har man en meget flot udsigt til Thurø. Dete r muligt at lave en afstikker, som man kommer forbi det flotte Valdemars Slot, passerer den smukke Lunkebugt og går gennem kystskovene, før man via Siø når Rudkøbing på Langeland. Dagen afsluttes med en velfortjent overnatning på et lokalt hotel i Rudkøbing (22 km). (M/-/-)

Der er mulighed for at afkorte dagens etape, ved at køre den sidste strækning i offentlig bus (ikke inkluderet i turens pris).

Efter morgenmad venter der en fin sejlads til Marstal på Ærø. I Marstal kan man gå en tur i den gamle skipperby, inden dagens vandring går gennem det åbne land langs kysten til Ærøskøbing, der er kendt for en hyggelig jazzfestival, gamle huse og brolagte gader. Overnatning på et lille hyggeligt hotel (16 km). (M/-/-)

Efter en god morgenmad på hotellet er der mulighed for at gå en tur i Ærøskøbing eller gå ud og se de berømte bittesmå Ærø-huse, der ligger som små farvede perler på en snor helt ned til vandet. Hvis du har tid, kan du også vælge at vandre ad Øhavsstien mellem Søby og Ærøskøbing. Herefter kan du tage færgen tilbage til Svendborg og få en flot, malerisk og meget dansk sejlads mod Fyn. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer du hver dag til et nyt overnatningssted. Alle steder overnatter du i eget værelse. I Svendborg overnatter du på hotel eller på godt centralt beliggende vandrerhjem, i Rudkøbing og Ærøskøbing på hotel. Alle værelser har eget bad og toilet. 

Evt. ekstra overnatning i Svendborg efter turen kan bestilles ved tilmelding til turen. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg.

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad, som serveres på hotellerne. Frokost og aftensmad er for egen regning. Frokost kan bestilles på overnatningsstedet, eller man kan selv købe ind til picnic hos den lokale købmand. Vælger du at bestille en madpakke på overnatningsstedet, skal du huske at give køkkenet besked aftenen før (picnic-pakke betales lokalt). Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke er inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Dagsvandringerne er på hhv. 22 og 16 km og kan gennemføres af alle i normal god form, med lyst og vilje til vandring. De er ikke teknisk vanskelige, men man sover godt efter en dagsvandring på 22 km. Din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du bærer kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, fotografiapparat mm. Du skal selv medbringe din bagage ombord på de to færgeoverfarter (Rudkøbing-Marstal og Ærøskøbing-Svendborg).

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Svendborg. Du kan ankomme til Svendborg med tog, bus eller bil.

Start: Turen begynder i Svendborg alle ugens dage. Den første dag er en ankomstdag uden vandring.

Se tog- og bustider til Rudkøbing: www.rejseplanen.dk
Se busser på Fyn: www.fynbus.dk

Slut: Turen slutter i Svendborg. Efter morgenmaden på hotellet i Ærøskøbing kan du frit bestemme, hvornår du tager færgen tilbage til Svendborg. Du kan se nærmere på Ærøskøbing og f.eks. besøge byens museum. Færgen til Svendborg går flere gange i løbet af dagen.

ØHAVSSTIEN
I 2007 åbnede Øhavsstien, som snor sig rundt om det Sydfynske Øhav og med sine 220 km er en af Danmarks længste vandreruter. Den går gennem smukke naturområder, langs kyster, forbi slotte og herregårde og tæt på hyggelige landsbymiljøer. Den byder på flotte panoramaer ud over det Sydfynske Øhav og en perlerække af dejlige danske kultur- og naturlandskaber.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager man sit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Øhavsstien.

KORT, FOLD-UD-KORT
Før turstart modtager du vandrekort (3 stk. i alt). Kortene er 1:50.000. Det er gode kort, hvor du kan se stien, området og signaturer.
I modtager et kortsæt pr. værelser. Du modtager kortene 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandrerute indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Øhavsstien (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad
• Færgebilletter (Rudkøbing-Ærø og Ærø-Svendborg)
• Kørsel af bagage (1 stk. maks. 15 kg)
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Vandrekort, fold-ud-kort, 1 sæt pr. værelse (sendes til din privatadresse)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Transport fra bopæl til turens startsted og retur
• Frokost/madpakke
• Aftensmad
• Evt. drikkevarer
• Evt. enkeltværelse, kr. 1450
• Evt. tillæg ved solo-rejsende, kr. 525
• Evt. ekstra nat i Svendborg inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 700 pr. person / enkeltværelse kr. 1150 pr. person)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Hyggelige små provinsbyer og fin tid til at opleve dem. Det er dejligt at bevæge sig igennem det smukke danske landskab i langsomt tempo – uden radio, TV og telefon. “

R. I., Vanløse

“Det var skønt at gå så langt og længe ude i fri natur på de små stier. Vi havde aldrig fundet frem til sådanne ture selv. Meget idyllisk.”

Beboerne fra Ristolahaven

En GEOPARK er et område, hvor den geologiske fortid har afgørende betydning for livet i dag. En geopark handler om sammenhængen mellem Jorden og mennesket – hvordan landskabet former naturen, kulturen og bosætningen.

GEOPARK Det sydfynske Øhav blev i 2024 udnævnt til UNESCO Global Geopark. Området er er af verdens største oversvømmede istidslandskaber. Da isen smeltede for omkring 11.700 år siden, steg vandet og skabte det unikke øhav med mere end 55 øer og holme, som vi kender det i dag.

Landskabet er formet af isens kræfter og smeltevandets voldsomme strømme – fra rullesten og klinter til bakker og dale. Under vandet gemmer sig endda spor efter skove og stenalderbopladser fra tiden før havet steg.

Vil du vide mere om denne tur?

Kontakt Anne ved at udfylde formularen nedenfor – skriv dine spørgsmål – og hun vender tilbage.