OVERNATNING
På turen vandrer du hver dag til et nyt overnatningssted. Du
overnatter i dobbeltværelse på lokale hoteller, kroer og bed &
breakfast (B&B). Enkeltværelser kan reserveres mod tillæg.
Hærvejens vandrerute går gennem et tyndt befolket område af
Jylland og der passeres kun meget små byer undervejs. Det er derfor
kun meget få steder undervejs, at der ligger overnatningssteder
langs med ruten. De fleste overnatningssteder når man ved at gå et
stykke væk fra vandreruten. Derfor er der (under dag-til-dag
beskrivelsen) nogle steder angivet to km-antal, da det samlede
km-antal for denne dag afhænger af, hvor du går fra på ruten og
hvilket overnatningssted, du skal overnatte på.
Overnatningsstederne varierer i standard, da du overnatter på en
kombination af hotel, kro og B&B. Nogle steder er der værelse
med eget bad og toilet og andre steder med delt bad og toilet.
Fælles for alle overnatningssteder er det gode værtskab. Værterne
vil gøre deres bedste for, at du får en god oplevelse.
FORPLEJNING
Turen er inklusive halvpension. Frokost er for egen regning og
madpakke kan bestilles på overnatningsstedet (husk at give køkkenet
besked aftenen før).
Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er
inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris
(Morgenmad/Frokost/Aftensmad).
VANDRINGERNE
Dagsvandringerne er på mellem 22 og 25 km. I dag-til-dag er der
angivet et antal km pr. dag. Dette er en cirka angivelse, idet
antallet af km pr. dag kan varierere afhængig af hvilket
overnatningssted, der er reserveret til dig og hvor tæt på/langt
fra ruten det ligger.
Din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du
bærer kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb,
såsom madpakke, regntøj, kamera mm.
REJSEN DERTIL
Start: Turen starter ved overnatningsstedet ved Bølling Sø (ca.
2 km fra Engesvang Station, vest for Silkeborg) og kan starte alle
ugens dage. Du skal selv sørge for at komme til turens startssted
(med offentlig transport eller privat bil). Den første dag er en
ankomstdag uden vandring. Se www.rejseplanen.dk.
Slut: Turen slutter i Jelling (efter ca. 23 km vandring). Der er
tog og bus station i Jelling. Se www.rejseplanen.dk. Du kan med
fordel forlænge turen med en overnatning i Jelling.
HÆRVEJEN
Hærvejen er blot en af betegnelserne for den
traditionsrige hovedfærdselsåre, som går fra Nordjylland via Viborg
til Hamburg. Det er en af de ældste veje, man kender i Danmark, og
oprindelig kaldtes den også Studevej, Oksevej, Gammel Viborgvej
eller Kongevejen. Der var tre overgange over Limfjorden: Ved
vikingeborgene ved Aggersund, ved Nibe og ved Nørre Sundby. Fra
Viborg går det videre ad den jyske højderyg mod Padborg over Nørre
Snede, Randbøl, Vejen, Vojens og Rødekro. Hærvejen løb mere eller
mindre parallelt med den jyske højderyg. Her var ingen større
vandløb, da ryggen udgjorde vandskellet, hvorfra kilderne enten løb
mod øst eller vest. Hærvejen var i gamle dage ikke én vej men flere
forskellige spor, som mødtes, når en større å skulle krydses, som
f.eks. ved stenbroerne over Immervad Å, Gejlå og Bjerndrup Å
(Povlsbro).
Hærvejen blev brugt til at drive dyr ned gennem Jylland og fra
Fyn til markeder i Hamburg og Holland. Langs ruten blev der anlagt
kongeligt privilegerede kroer, så studedrivere og andre rejsende
kunne få nattely og forsyninger. Dengang var en dagsmarch på 30-40
km, så kroerne blev anlagt med en passende afstand. Her blev også
indrettet folde til studene i form af cirkelrunde jordvolde med
risgærde.
I middelalderen blev Hærvejen også benyttet af pilgrimme på vej
til de hellige valfartssteder i Sydeuropa, hvoraf de fornemste (og
fjerneste) var Santiago de Compostela og Rom. Pilgrimme fra Island
og Norge fulgte også ruten ad den jyske højderyg.
I dag følger Hærvejen ét spor, som går gennem de samme smukke
jyske egne og mange af de samme byer som den historiske rute. Man
vandrer gennem et afvekslende kulturlandskab af bakker og dale,
marker og enge, søer og åer, moser, krat og skove. I august og
september kan man på heden opleve blomstrende violet lyng, f.eks.
ved Dollerup på Grathe Hede og Vrads Sande. Lyngplanterne er
levested for masser af sommerfugle, græshopper og bier, som leverer
den fine lynghonning.
