Vagabond Tours

Cykeltur på Hærvejen, Viborg-Jelling

Turfakta
Tur ID: 24HAER-CY-2
Turtype: Individual
Cykelture Cykelture
Hvornår:
01 apr-31 oct
Varighed:
3 dage / 2 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Bestilling kun mulig ved mindst 2 deltagere. Du medbringer din egen cykel på denne tur. Tillæg for solorejsende - kontakt kontoret.
3.100 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Danmark er et perfekt land at cykle i! Her er en smuk og varieret natur, kort mellem oplevelserne, ingen uovervindelige bjerge og et veludviklet net af små veje med begrænset trafik.

Tag med på cykeltur gennem Danmarkshistorien, og noget af landets smukkeste natur. Vi introducerer her en cykelferie på Hærvejen, som byder på fantastiske oplevelser fra cykelsadlen. På turen udforsker vi Hærvejen fra Viborg til Jelling – begge historiske højdepunkter på den ældgamle færdselsåre. Du cykler langs den jyske højderyg, gennem nogle af de skønneste danske landskaber med bakker og dale, marker og enge, søer, åer, skov og hede.

Undervejs overnatter du på hyggelige overnatningssteder – midt i det smukke landskab. 
Se også cykelturen på Hærvejen fra Viborg til Padborg.

  • Oplev en af Danmarks ældste byer, Viborg, med den imponerende Domkirke, latinerhaven og de smukke huse i Sct. Mogensgade.
  • Bo på idyllisk beliggende overnatningssteder langs ruten – midt i det smukke landskab.
  • Oplev naturen ad den ældgamle rute langs Jyllands højderyg og vandskel.
  • Ruten passerer nær de steder, hvor Gudenåen og Skjern Å har deres udspring.
  • Oplev den gamle kongeby Jelling med den smukt restaurerede kirke, Jellingestenene og gravhøjene.
DAG 1: ANKOMST TIL VIBORG

Ankomst til Viborg og indkvartering på overnatningsstedet. Du kan ankomme når det passer dig. Kommer du tidligt, anbefaler vi, at du på egen hånd besøger Viborg Domkirke og oplever stemningen i byens gamle gader og stræder. Se bl.a. Nytorv, Viborg Domkirke med de to tårne, Latinerhaven og de smukke huse i Sct. Mogensgade. (-/-/-)

Hærvejens cykelrute begynder midt i Viborg, og dagens etape leder dig gennem skove og åbent land, forbi søer og smukke lyngbakker. Syd for Viborg kommer du til området ved Hald Sø. Her skal trædes godt i pedalerne, for søen er omgivet af op til 80 meter stejle skrænter. Men udsigten fra toppen er fantastisk. Længere fremme rammer du Thorning. Her kan du besøge Blicheregnens Museum, som fortæller historien om digterpræsten Sten Stensen Blicher og livet på landet i 1800-tallet. Fra Thorning cykler du videre gennem et fantastisk skovområde og ned forbi Bølling Sø. Overnatning ved Bølling Sø. Dagens etape er ca. 45 kilometer. (M/-/A)

Først går det gennem den kuperede, men utrolig idylliske Funder Ådal, med skovklædte skråninger og herlige udsigter over åbne græsmarker. De granduftende plantageområder ved Skærbæk hjælper dig op til den hyggelige lille landsby Vrads, hvor du ikke må snyde dig selv for en tur ind i den stemningsfulde Købmandsbutik. Efter Nr. Snede cykler du ind på den fredede Hærvejsstrækning mellem Koutrup og Tinnet Krat. Her kan du parkere cyklen, og gå den korte tur ud til Gudenåens og Skjern Å’s kilder, som i gamle dage havde en særlig betydning for pilgrimme. Cykelturen slutter i Jelling, hvor du kan opleve Jelling-monumenterne, der betegnes som Europas fornemste, og er på UNESCO’s verdensarvsliste. Dagens etape er ca. 54 km. Transfer retur til Viborg. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen cykler du hver dag til et nyt overnatningssted. Du overnatter i dobbeltværelse på lokale B&B, kroer og hoteller. Enkeltværelser kan reserveres mod tillæg.

Hærvejens cykelrute går gennem et tyndt befolket område af Jylland og der passeres kun mindre byer undervejs. Det er derfor ikke alle steder undervejs der ligger overnatningssteder lige på ruten. Nogle overnatningssteder når man ved at cykle et stykke væk fra Hærvejen.

Overnatningsstederne varierer i standard. Nogle steder er værelset med eget bad og toilet, andre steder med delt bad og toilet. Fælles for alle overnatningssteder er det gode værtskab. Værterne vil gøre deres bedste for, at du får en god oplevelse.

FORPLEJNING
Turen er inklusive halvpension. Frokost er for egen regning, og madpakke kan bestilles på overnatningsstedet (husk at give besked aftenen før).

Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet, eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

CYKELETAPERNE OG MULIGHED FOR EKSTRA RUNDTURE
Dagsetaperne er på mellem 39 og 60 km. Underlaget, du cykler på, er primært mindre asfaltveje, men der er også både grusveje og skovstier på ruten, så din cykel skal helst ikke have for smalle dæk. I dag-til-dag-programmet er der angivet et antal kilometer pr. dag. Dette er en ca. angivelse, idet antallet af kilometer pr. dag selvfølgelig også afhænger af, hvor mange afstikkere du vælger at køre. Der er mange oplevelser på ruten.

CYKEL
På denne tur cykler man på sin egen medbragte cykel, og sørger selv for at medbringe sin bagage undervejs.

REJSEN DERTIL
Turen starter i Viborg. Du skal selv sørge for at komme til turens startsted (med offentlig transport eller privat bil). Cykelturen begynder nær Viborg togstation.

Start: Turen starter i Viborg. Turens første dag er en ankomstdag. Du kan ankomme, når det passer dig.

Slut: Cykelturen slutter i Jelling (efter ca. 54 kilometers cykling). Fra Jelling er der inkluderet en transfer (person + cykel) retur til Viborg. Der er tog til hele landet fra Viborg. Se www.rejseplanen.dk.

Du har mulighed for at bestille en ekstra nat i Viborg eller Jelling.

INKLUSIVE

  • Overnatning i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Let aftensmad, “dag 2”
  • Transfer (inklusive cykel) “dag 3” fra Jelling til Viborg (kan fravælges)
  • Cykelkort (sendes pr. post)
  • Program og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
  • Vagttelefon
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Transport fra bopæl til turens startsted og retur
  • Enkeltværelse, kr. 800
  • Tillæg som solo-rejsende
  • Frokost/madpakke
  • Cykel
  • Drikkevarer
  • Ekstra overnatning i Jelling inkl. halvpension (dobbeltværelse kr. 775 pr. person / enkeltværelse kr. 1050)
  • Afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi har nu rejst med Vagabond Tours af 2 omgange. Først i Danmark, og senest i Harzen. Altid en god oplevelse, og hvor er det dog nemt med appen der er udviklet. Den indeholder alle informationer man har brug for.”

Emma Eriksen, Frederikshavn

”Vi valgte at rejse med Vagabond Tours da vi havde hørt godt om dem fra et vennepar. Kan kun sige at de levede op til forventningen! Alt var tilrettelagt godt, og længden på de enkelte dages vandring passede godt til os. Det regnede dog et par dage – men vejrguderne kan de jo ikke styre.”

Dorthe Andersen, Amager

Vil du vide mere om turene i Danmark?

Kontakt Trine som er den der ved allermest om vores ture i Danmark.