La Palma

La Palma er den nordvestligste af de syv kanariske øer. Den kaldes "La Isla Bonita" - den smukke ø. La Palma er på størrelse med Bornholm. Det højeste punkt er 2426 m over havets overflade. Øen har en varieret natur med imponerende bjerge, golde lava landskaber, frodige bananplantager og smukke strande med sort lava sand. Rundt om i bjergene ses små idylliske landsbyer og øen har mange fredede naturområder. La Palma er en vulkanø ligesom de øvrige kanariske øer. Her er et lunt klima året rundt.

På La Palma er der et veludbygget net af vandreruter. På denne tur kommer vi rundt på hele øen. Undervejs bor vi tre forskellige steder på La Palma. De første vandreture er på nordkysten. Vi skal også oplever det spændende område midt på øen, hvor et af verdens vigtigste stjerneobservatorier ligger. Området tiltrækker mange stjernekiggere da lysforureningen her er meget lav. Sidst på turen skal vi vandre på den sydlige del af øen, hvor vandrestien følger højderyggen.

  • Oplev de mest imponerende vandreruter i de tre områder vi bor i undervejs på turen
  • Nyd fridagen i hovedstaden Santa Cruz, som ligger ud til kysten på den østlige del af øen. Oplev byens smalle gader eller besøg stranden
  • Oplev udsigtspunktet Mirador de las Baranda med den imponerende udstigt over biosfærereservatet Los Tilos
  • Vandring ad GR130 mellem citruslunde, avocado- og vinmarker

 

Dag 1: Ankomst til La Palma

Vi ankommer med fly til lufthavnen i Santa Cruz på La Palma. Herfra kører vi til vores hotel i Santa Cruz. Om eftermiddagen er der en guidet bytur (ca. 2 timer). Santa Cruz er kendt for sine gamle huse med smukke balkoner og charmerende stejle gader. Herefter på egen hånd i Santa Cruz. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Vi har base på tre forskellige hoteller undervejs på turen. I Santa Cruz (1 nat) syd for Laguna de Barlovento (2 nætter). I Los Cancajos (3 nætter).  Alle værelser har eget bad og toilet. Enkeltværelse kan bestilles (se tillæg under information om pris).

FORPLEJNING
Vi spiser morgenmad på hotellet. Frokost og aftensmad er ikke inkluderet i turen. (dog er aftensmad inkluderet den første aften) Frokost kan du enten købe undervejs på vandringerne eller inden dagens vandring, hvor der er supermarkeder og caféer tæt på overnatningsstedet, hvor du kan købe en sandwich til dagens frokost. Aftensmaden kan nydes på hotellet eller nærliggende restauranter. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris.

VANDRINGERNE
Turen byder på fem vandredage, og en guided bytur. Vandringerne består af bjergvandringer på gode stier af ca. 3-5 timers varighed (ekskl. pauser). Terrænet er kuperet med op og nedstigninger. Vandringerne ledsages af en engelsktalende turleder med et indgående lokalkendskab. Der er ikke krav om højt konditionsniveau for deltagelse i turen. Du skal dog være i stand til at vandre 3-5 timer om dagen i varmt vejr. Vi har base på tre forskellige hoteller, så under vandringerne bærer du kun en mindre rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, drikkedunk, regntøj, kamera mm.

Dagsprogrammet er udarbejdet på grundlag af de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer.

INKLUSIVE

  • Fly København-La Palma t/r
  • Transfer La Palma lufthavn-hotel t/r
  • Bus ifm. vandringer ifølge program
  • Overnatning i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage
  • Aftensmad dag 1
  • Dansk turleder og engelsktalende lokalguide
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

 

EKSKLUSIVE

  • Frokost alle dage
  • Aftensmad alle dage (dog er aftensmad inkl den første aften)
  • Evt. entréer
  • Drikkevarer
  • Tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 1700)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145