Pilgrimsleden til Trondheim

Denne vandretur på "Pilegrimsleden" i Norge går igennem nationalt værdifuldt kulturlandskab fra Gudbrandsdalen til Trondheim. Vi har valgt, at du skal opleve fem af de flotteste etaper! På Dovrefjell er vi oppe i 1400 meter over havet i smukt landskab med udsigt til flere kendte fjeldmassiver. Her er - som det eneste sted i Norge - chance for at se vilde moskusokser.

Vi overnatter dels på pilgrimsherberger, dels i historiske højfjeldshytter, idet vi er på "Kongeruten", hvor adskillige norske konger igennem tiderne er draget fra Oslo til Nidaros-domkirken i Trondheim for at blive kronet til konge.

Vi overnatter i betjente fjeldhytter (én nat undtaget). Der er sørget for alle måltider undervejs. Du bærer selv din oppakning undervejs. Vi pakker derfor kun det, som er allervigtigst (der er tæpper i hytterne). Turen ledes af en dansk turleder.

  • Vandring på "Pilegrimsleden" - den norske caminorute.
  • Oplev pilgrimsmålet Trondheim med Nidarosdomen - Norges kroningskirke.
  • Nyd naturen og faunaen på Dovrefjell og er vi heldige, ser vi flokke af vilde moskusokser.
  • Få en helt unik friluftsoplevelse, når vi står 1400 meter over havets overflade med en panoramaudsigt.

Dag 1: Ankomst til Gudbrandsdalen

Ankomst med fly til Oslo og videre med tog til Otta. I Otta bliver vi hentet af bus og kørt det sidste stykke til vores første overnatningssted i Høvringen i den nordlige ende af Gudbrandsdalen, et historisk område, hvor mange landmænd fra dalen tog op (ligger i 1000 m højde) i sommerhalvåret på deres setergrunde. Vi overnatter i fjellstue. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer vi hver dag til et nyt overnatningssted. Vi overnatter i sovesal i fjellstuer (hytter) og vandrehjem. Sovesalene varierer i størrelse - fra små til lidt større. Toilet og bad er adskilt fra sovesalen og skal deles med andre. Man skal selv medbringe lagenpose. I hytterne er der tæpper.

FORPLEJNING
Turen er med fuld forplejning fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 8. Morgenmad og aftensmad serveres i fjellstuerne, hvor vi overnatter. Maden serveres i spisesalen, hvor vi spiser sammen med de andre vandrere, der overnatter i hytten. Frokost er som smør-selv madpakke ved morgenmaden. Èn dag overnatter vi i en ubetjent fjellstue, hvor vi selv skal handle ind, bære proviant til hytten og vi går sammen i køkkenet for at tilberede vores måltider denne dag. Det fremgår af dagsprogrammet hvilke måltider, der er inkluderet i turens pris. (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på fem vandringer i meget varieret terræn. Terrænet er vekslende, og du skal være forberedt på at gå på ujævnt og stenet underlag og på klippeblokke, hvilket kan være anstrengende. Terrænnet er høj-alpint, og vi vil møde passager, hvor vi må hoppe fra sten til sten og vade igennem vand.

Du skal selv bære din bagage hele vejen, så vi pakker kun det allermest fornødne. Vejret i fjeldene kan være meget vekslende og kan skifte hurtigt, så godt tøj er nødvendig.

Turen er for dem, som allerede har erfaring med at vandre og som ønsker en vandretur i uforstyrret ro. Udstyr skal være egnet og afprøvet, og det er en god idé tidligere at have prøvet en vandretur med let oppakning.

Nordmændene er kendt for deres hytter i fjeldet, som tager varmt imod vandrere, der søger et varmt måltid og en seng for natten. Vi oplever nordmændenes kærlighed til naturen og de traditioner, som de har bygget op i deres kultur for at bevare deres tætte forhold til naturen. Det mærker vi særligt i de hytter, som er blevet drevet af familier i generationer. Vi bliver budt på fælles middag med traditionel norsk mad og en tændt pejs.

INKLUSIVE

  • Fly København-Oslo t/r
  • Tog fra Oslo til Otta (dag 1)
  • Overnatning i fjellstuer og vandrehjem
  • Morgenmad alle dage
  • Madpakke alle dage
  • Aftensmad alle dage
  • Bus fra Kongsvold til Buvik (dag 5)
  • Bus fra Trondheim til lufthavnen (dag 8)
  • Dansk turleder
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Drikkevarer
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere