Fjernvandreruten Wicklow Way går gennem de skønne Wicklow
Mountains på Irlands østkyst. "Wicklow" kommer af det nordiske
"Wykonlo" eller "Viking's Loch", for byen Wicklow var en af
vikingernes ynglingsbaser på den irske kyst.
Ruten, der er 132 km i alt, var Irlands første fjernvandrerute
(long-distance trail). Vi har tilrettelagt vandringen fra
syd til nord, så vi begynder i det lavereliggende dyrkede landskab
og arbejder os opad til de højere bakker og storslåede
naturomgivelser.
Vandreturen begynder i Drumgoff ved Glenmalure i den sydlige del
af Wicklow og slutter ved Marlay Park i nord. Vi har udvalgt de
dejligste dele af ruten såvel som nogle skønne steder til hver
overnatning. Området er berømt for sine gamle godser, romantiske
skove og dale og historier om irske oprørere mod den engelske
overmagt. Turens sidste dag er en fridag i Dublin med mulighed for
at opleve de små beværtninger med irsk live musik samt det
hyggelige og kulturelle område Temple Bar.
Du vil hurtigt finde ud af, at Irland ikke bare byder på skønne
kuperede landskaber, som er perfekte for vandring - irerne er også
et herligt gæstfrit folkeslag, som vi får rig lejlighed til at
stifte bekendtskab med på de hyggelige pubber, spisesteder og
B&B i landsbyerne, som vi kommer til på turen. Vi kombinerer
The Wicklow Way med en dag i Dublin inden turen går retur mod
Danmark.