Pyrenæerne

Hvis du endnu ikke har vandret i Pyrenæerne, har du en stor vandreoplevelse til gode! Denne tur foregår i den franske region Midi-Pyrénées. Vi har fast base på et dejligt hotel beliggende i den lille - men livlige - bjergby Luchon. På turen skal vi opleve de flotteste vandreture i bjergene i området - ad grønne græsgange, op til spejlklare bjergsøer, gennem imponerende bjergpas og til en af områdets cirkus-dale. Hvis vi er opmærksomme, vil vi se murmeldyr, gemser, gåsegribbe og måske kongeørne. Hver eftermiddag vender vi tilbage til Luchon og kan slappe af i byens varme bade eller nyde en café au lait eller pastis på en fortovscafé.

  • Bo midt i Pyrenæerne i den franske kur- og bjergby Luchon.
  • Chance for at se gåsegribbe og kongeørne svæve over bjergkammen og se murmeldyr lege mellem stenene i solens stråler.
  • Vandreturene går til de flotteste områder omkring Luchon.
  • Gå på marked i Luchon og bliv fristet af de mange lokale specialiteter, bl.a. de fremragende oste.
  • Vandring på grænsen til Spanien med smuk udsigt over den spanske del af Pyrenæerne.
  • På fridagen har du mulighed for at paraglide over Luchon.
  • Efter dagens vandring kan du prøve byens termiske varme bade, benytte den lokale swimmingpool eller slappe af på en fortovscafé.
  • Kom vandrende gennem skoven op til søen Oô, som ligger over trægrænsen omkranset af stejle bjerge. Tag en pause og nyd en "café au lait" i bjerghytten ved søen.

Dag 1: Ankomst til Luchon

Ankomst til Toulouse med fly. Fra lufthavnen kører vi ca. 2 timer til bjergbyen Luchon (630 m). Indkvartering på hotel. Vi spiser aftensmad sammen. Vi holder et lille møde, hvor turlederen fortæller om byen og de oplevelser der venter forude. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Vi har fast base på et dejligt hotel i bjergbyen Luchon. Vi bor på dobbeltværelser med bad og toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. 

FORPLEJNING
Om morgenen spiser vi morgenmad sammen på en restaurant nær hotellet. Frokosten medbringer vi som picnic i bjergene. Den består af forskellige lokale råvarer og specialiteter (brød, salami, tomater, ost, gedeost, fåreost, tørret skinke osv). Den første aften går vi sammen ud og spiser på restaurant (inkluderet). De dage hvor aftensmad ikke er inkluderet (6 aftener) har vi mulighed for sammen at prøve nogle af de andre restauranter i Luchon. Det fremgår af dagsprogrammet hvilke hovedmåltider, der er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på i alt 5 fulde vandredage. Vandreturene er på 6-7 timer. Du har fast base under hele opholdet, og du bærer således kun en lille rygsæk med de ting man skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, fotografiapparat mm.

PYRENÆERNE
Pyrenæerne strækker sig fra Atlanterhavet til Middelhavet på begge. sider af grænsen mellem Frankrig og Spanien. Det er en verden af barsk skønhed, hvor kongeørne og lammegribbe glider hen over bjergkammen, murmeldyr soler sig på klipperne, og gemser balancerer på de stejle bjergsider. Her lever endnu et dusin bjørne, som opholder sig i de tætteste skovområder i de mest ufremkommelige bjerge.

I Pyrenæerne er landsbyhusene opført i traditionel stil med mure af sten og tage af skifer. Her praktiseres mange erhverv stadig som gennem generationer, særligt fremstilling af madvarer som f.eks. de karakteristiske og velsmagende pyrenæiske oste. Fårehyrderne driver deres får sammen til malkning i de afsides dale, og de har oste liggende til lagring i de kølige stenhytter, ofte med dørsalg.

Store områder af Pyrenæerne er udlagt som nationalpark og naturreservat. I Midi-Pyrénées findes nogle formidable vandreområder, ikke mindst i bjergene omkring Luchon.

INKLUSIVE

  • Fly København - Toulouse t/r
  • Overnatninger (hotel)
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost alle dage (dog ikke på fridagen, samt ankomst- og hjemrejsedag)
  • 2 x aftensmad
  • Kørsel, Toulouse - Luchon t/r
  • Lokal transport til gennemførelse af vandreprogram
  • Dansktalende turleder

EKSKLUSIVE

  • 5 x aftensmad
  • Frokost på fridagen, samt ankomst- og hjemrejsedag
  • Evt. aktiviteter på fridagen
  • Enkeltværelse (kan bestilles, kr. 1200)
  • Afbestillingsforsikring, 6% af turens pris (kan bestilles)

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere