Tour du Mont Blanc fører gennem Frankrig, Schweiz og Italien
rundt om det legendariske bjerg, Vesteuropas højeste. Du vandrer i
mellem 1000 og 2700 meters højde i imponerende alpine lanskaber -
gennem dramatiske pas som Col des Fours (2665 m) og ned i skønne
dale med idylliske græsgange og landsbyer. Du belønnes med den ene
storladne udsigt efter den anden.
Turen er med dansk
turleder. Aftensmad og morgenmad tilbereder hytteværten og
turlederen fremtryller picnic undervejs. Vi overnatter i
bjerghytter - alle med spektakulær beliggenhed og herlig afslappet
bjergsteming. Turen er "alt inklusive" (kost og logi, turleder og
kørsel af bagage).
- Klassisk trek hvor vores
bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted.
- Aftensmaden serveres i
bjerghytterne og til frokost nyder vi en lækker picnic med lokal
ost, charcuterie etc.
- Turen er inklusive alle
måltider. Du skal blot medbringe dit gode humør og nyde de
ekstraordinære panorama-udsigter undervejs.
- Overnatning i
stemningsfulde franske, italienske og schweiziske
bjerghytter.
- Gå gennem Ferret-dalen i
Italien og overnat i bjerghytte uden for Courmayeur lige over for
Brenva-gletscheren.
- Oplev det spektakulære
miljø med bjergkamme, lodrette klippevægge og kolossale gletschere,
som bugter sig næsten helt ned til landsbyerne.