Dagsvandring ad Skjoldunge-stien

På denne tur skal vi opleve Skjoldungestien mellem Lejre og Roskilde. Turen går i Nationalpark Skjoldungernes Land også kalden Skjoldungelandet. Nationalparken blev indviet i 2015. Denne tur begynder i Gl. Lejre, som er et område, der er rig på historie, bl.a. med skibssætninger i landskabet. Herfra vandrer vi i det smukke landskab langs Kornerup Å, forbi søer og gennem skov til den imponerende Roskilde Fjord. Turen slutter ved domkirken i Roskilde. Undervejs nyder vi vores medbragte mad. Turen er ca.17 km.

Maks antal deltagere: 10 personer.

  • Få en skøn vandreoplevelse sammen med andre vandreentusiaster
  • Nyd udsigten over den smukke Roskilde Fjord
  • Medbring en dagtursrygsæk til din madpakke og vand, påklædning efter vejret, godt fodtøj og evt. vandrestave
  • Vi mødes kl. 10.00 og turen slutter ca. kl. 15.00

Dagsvandring ad Skjoldunge-stien

På denne tur skal vi vandre en flot strækning af Skjoldunge-stien syd for Roskilde. Vi vandrer i Nationalpark Skjoldungernes Land, som er opkaldt efter den mytiske sagnkongeslægt, hvis hovedsæde ifølge sagnfortællinger lå i Lejre-området. Turen går igennem langstrakte ådale, forbi søer, gennem skov og forbi kulturhistoriske monumenter. Den sidste del af turen går langs den imponerede Roskilde Fjord og slutter ved Roskilde Domkirke. Domkirken er opført i det 12.-13. århundrede i gotisk stil, bygget i teglsten og rummer 38-40 kongegrave. Undervejs nyder vi vores medbragte mad.

Dagsprogrammet er udarbejdet på grundlag af de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer.

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

FORPLEJNING
Dagsturen er eksklusiv forplejning. Du skal selv medbringe madpakke og vand til turen.

VANDRINGEN
Vi vandrer ad Skjoldunge-stien i Nationalpark Skjoldungernes Land. Vi går gennem langstrakte ådale - helt tæt på naturen og kulturen i nationalparken. Skjoldungerne er efterkommeren af Kong Skjold, som ifølge sagnet blev sendt til danerne af guden Odin og blev landets første konge. Vi vandrer langs åer og søer, gennem skov og langs fjord. I alt en tur på ca. 17 kilometer.

Bemærk: Maks. 15 personer.

NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND OG SKJOLDUNGE-STIEN
Nationalparken Skjoldungernes Land blev indviet i 2015. Nationalparken er en kombination af natur, fortidsminder og kulturhistorie i imponerende fjordlandskab og godslandskab. Fjordlandskabet ved Roskilde Fjord er et vigtig yngle og rasteområde for svømme- og vadefugle i de omgivende strandenge, rørskove, søer og laguner. Nationalparken rummer også store skovområder, bl.a. de tidligere kongeskove ved Bidstrup.

MEDBRING
Du skal selv medbringe madpakke, snacks, vand til turen, praktisk fodtøj, evt. siddeunderlag, påklædning efter vejret og godt vandrehumør. Hunde må ikke medtages på denne tur.

MØDESTED
Start: Turen starter kl. 10.00 på stationen i Gl. Lejre (parker evt. din bil i Roskilde)

Slut: Turen slutter kl. ca. 15.00 ved Roskilde Domkirke (herfra er der ca. 1 km til Roskilde station).

Du kan komme til turens start- og slutsted med offentlig transport.

BØRN
Der er ingen bestemt aldersgrænse for at kunne deltage i turen. Vi anbefaler, at forældre vurderer, hvorvidt barnet kan gå distancen og har lyst til det (17 km).

INKLUSIVE

  • Dansk turleder

EKSKLUSIVE

  • Forplejning (madpakke, snack og vand)
  • Transport til mødestedet

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere