Camønoen: Klinteskoven og Møns Klint

På denne tur skal vi udforske det fantastiske område ved og omkring Møns klint - et af de største stykker natur Danmark har at byde på. Området med de kalkhvide klippelignende klinter er unikt for naturinteresserede, og giver dig mulighed for at opleve mange sjældne planter, insekter og fugle. Vores vandring begynder ved Geocenter Møns Klint, og leder os gennem et smukt og særpræget landskab både langs kysten, gennem skoven, over overdrev, høje toppe og ned i dybe dale.

Uanset hvor du bevæger dig hen, er du sikker på store naturoplevelser. Og én ting er sikkert, udsigterne er fantastiske. Undervejs nyder vi vores medbragte mad.

  • Få en skøn vandreoplevelse sammen med andre vandreentusiaster i det unikke naturområde
  • Vi holder pauser undervejs og spiser vores medbragte mad
  • Medbring en dagtursrygsæk til din madpakke og vand, påklædning efter vejret, evt. siddeunderlag, godt fodtøj og evt. vandrestave
  • Vi mødes kl. 10 og er tilbage ca. kl. 15

Dagsvandring ved Møns Klint og i Klinteskoven

På denne tur på skal vi vandre ved Møns Klint og i det fantastiske skov- og naturområde omkring klinten. Vi skal opleve lysåbne overdrev med sjældne blomster og planter, imponerende udsigter over Østersøen, og vi skal helt ned på stranden, og mærke suset ved at kigge op ad de op til 100 meter høje kalk "klipper", der tårner sig op over kysten. Vi skal vandre gennem en vidunderlig og fredfyldt Klinteskov, og vi skal bestige Aborrebjerg - der med sine 143 meter over havet - er det højeste punkt på Møn. Vandringen er 16 km

Dagsprogrammet er udarbejdet på  grundlag af de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer.

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

FORPLEJNING
Dagsturen er eksklusiv forplejning. Du skal selv medbringe madpakke og vand til turen (ej mulighed for opfyldning af vand undervejs). Der serveres kaffe undervejs, som er inklusive i turen.

VANDRINGEN
På denne tur skal vi vandre ved Møns Klint og i det fantastiske skov- og naturområde omkring klinten. Vi skal opleve lysåbne overdrev med sjældne blomster og planter, imponerende udsigter over Østersøen, og vi skal helt ned på stranden, og mærke suset ved at kigge op ad de op til 100 meter høje kalk "klipper", der tårner sig op over kysten. Vi skal vandre gennem en vidunderlig og fredfyldt Klinteskov, og vi skal bestige Aborrebjerg - der med sine 143 meter over havet - er det højeste punkt på Møn.

Det er nødvendigt, at du er "godt gående" da turen er lidt krævende.

MØNS KLINT
Møns klint er et helt enestående naturområde, ikke blot i Danmark, men også på verdensplan. I 1983 blev hele Møns klint, og naturområderne bagved klinten, fredet. Fredningens formål er at beskytte de store naturværdier, og sikre de besøgendes adgang til naturen. Den mest håndgribelige bestemmelse i fredningen er, at det ikke er tilladt at plukke blomster. Møns klint er et af de steder i Danmark hvor man kan opleve flest forskellige planter, og af Danmarks cirka 45 vilde orkidéarter, kan man her nyde synet af hele 18 forskellige. Det skyldes jordens høje indhold af kalk. Hold også godt øje med fuglelivet - du kan være heldig at få et glimt af verdens hurtigst dyr - vandrefalken, som yngler på Møns klint igen, efter at have været forsvundet i 30 år.

MEDBRING
Du skal selv medbringe en dagtursrygsæk, madpakke, snacks og vand, praktisk fodtøj, påklædning efter vejret og godt vandrehumør.

MØDESTED
Vi mødes kl. 10 ved P-pladsen ved Geocenter Møns Klint. Vær opmærksom på at det er betalingsparkering.

Vi mødes kl. 10 og er tilbage ca. kl. 15.

Der går bus til Geocenteret via Stege og Klintholm havn, se mere på www.rejseplanen.dk

BØRN
Der er ingen bestemt aldersgrænse for at kunne deltage i turen. Vi anbefaler at forældre vurderer hvorvidt barnet kan gå distancen og har lyst til det (ca.16 km). Vær opmærksom på at turen er kuperet.

INKLUSIVE

  • Dansk turleder

EKSKLUSIVE

  • Forplejning (madpakke, snack og vand)
  • Transport til mødestedet

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere