Sydafrika og Swaziland - vandring

Tag med og oplev den afrikanske bush til fods og kom tæt på dyrelivet på den ultimativ vandresafari (4 dage/3 nætter) i Kruger National Park i Sydafrika - Kruger er en af Afrikas største nationalparker. Turen går videre til Kongeriget Swaziland, et af de mindste lande i Afrika, som har grænse til Sydafrika mod vest og Mozambique mod øst. Vi vandrer gennem Lubombo-bjergerne, hvor turen begynder på toppen af Lubombo-plateauet og går videre ned i Siphiso-dalens skovområder og fortsætter langs Mbuluzi floden. På vandreturen i Lubombo-bjergene går vi gennem to imponerende naturreservater - Mlawula og Mbuluzi Dyrereservat. Vi tager på kulturelle besøg i Mantenga landsby og oplever traditionel dans.

På denne tur er natur, dyreliv og almindeligt dagligliv i landsbyerne i fokus. Vi overnatter midt i den smukke natur i charmerende, rustikke lejre (alle med senge). I Kruger Nationalpark har vi fast base 3 nætter. På den øvrige del af turen skifter vi overnatningssted hver dag og oplever derved nye områder. Turen er inkl. aftensmad alle dage - vi skal bl.a. prøve et traditionelt afrikansk BBQ med bålstemning under den afrikanske stjernehimmel.

  • Nyd 'slackpack' vandringen, mens din bagage bliver kørt eller båret frem til næste overnatningssted.
  • Ophold i rustikke lejre og hytter midt i den fantastiske natur
  • 3 dages safarivandring og en dags kørsel i åben safari køretøj i Kruger National Park
  • 2 dages vandring i Lubombo-bjergene gennem Mlawula og Mbuluzi naturreservat
  • Besøg lokale markeder, en Swazi landsby og oplev traditionel dans
  • Vandring gennem Mliliwane Vildtreservat ad den berømte Machobane sti
  • Vandring i Malolotja Natur Reservat til Malolotja vandfald, med valgfri 'Zip line Canopy Tour' over kløften til Komati floden, eller besøg Bushman hule malerier
  • Besøg Swazi glasblæsningsværksted, med mulighed for indkøb af lokal kunst

Dag 1: Flyafgang fra København til Johannesburg, Sydafrika

Afrejse fra Kastrup lufthavn, hvorfra vi flyver til Johannesburg i Sydafrika. (-/-/-)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På denne tur overnatter vi midt i Kruger National Park og Swazilands smukke natur. Vi skifter overnatningssted alle dage, med undtagelse af opholdet i Kruger (i alt 3 nætter). Under hele turen indkvarteres vi i rustikke lejre i telte (alle med enkelt senge med sengelinned) og hytter. De fleste steder overnatter vi i 2-mands telte/hytter og een enkelt nat overnatter vi i 3-4 personers telte. Der er ikke mulighedf for at få enkeltværelse/telt.

  • Dag 2-4 overnatter vi i Kruger National Park i Sydafrika (i alt 3 nætter). Vi overnatter i 2-personeres kupeltelte. Hvert telt har to enkeltsenge med tæpper og singelinned. Nær teltene er der badefaciliteter, dvs. mulighed for at få brusebad og toilet med træk og slip.
  • Dag 5 overnatter vi i bungalow i Kruger Park. Der er to værelser og to badeværelser i hver bungalow, inklusiv sengelinned og håndklæder. Man overnatter i dobbeltværelser. Der er elektricitet i hytterne.
  • Dag 6-7 overnattes i Lubombo-bjergene. Vi er på trek og skifter overnatningssted hver nat. Alle sted overnattes i 2-4 mands safari-telte.
  • Dag 8 overnatter vi i semi luksus telt lejr. Hver lejr har 4 ensuite semi-luksus safari telte, med 2 enkeltsenge, sengelinned og handklæder. Elektricitet er tilgængelig.
  • Dag 9 Bikube-hytte, med ensuite badeværelse. Hver hytte har 2 enkeltsenge. Elektricitet til rådighed.
  • Dag 10 Bjælkehytte i Malolotja naturreservat, meget smukt beliggende. Hver hytte har 2 enkeltværelser med fælles badeværelse mellem dem. Elektricitet til rådighed.

Se desuden informationer om overnatning under hver dag ("dag 1", "dag " osv).

Enkeltværelse: Turens pris er baseret på 2-mands telte eller lodge med dobbeltværelser. Der er mulighed for (mod tillæg) at bestille enkelt-telt/enkelt værelser. Dette er dog ikke muligt i Kruger Nationalpark (3 nætter), hvor man overnatter i 2-mandstelte (hvis man rejser alene deler man telt med en medrejsende af samme køn).

Sikkerhed:
Kruger - er en meget sikker destination. Værdipapirer vil være sikre på at forlade i dine hytter, mens du går. Sørg for at lytte til sporets regler, da alle afrikanske dyreliv er potentielt farlige. Gå ikke ud af lejren uden vejledning.
Lubombo Eco Trail - dette er et sikkert område, meget af din bagage vil blive transporteret af All Out Africa supportpersonale, og de vil holde dine ejendele sikkert opbevaret i en lås op trailer. Det er tilrådeligt at altid holde dig pas med dig på slackpack-ruten i tilfælde af nødsituationer.
Mlilwane - dette er et meget sikkert rejsemål, dine ejendele vil være sikre i din bikubehut. Alle dyr er potentielt farlige, så de ikke nærmer sig eller rører dyr. Mlilwane dyreliv er meget vant til menneske og du kan komme meget tæt på.
Malolotja - dine ejendele vil være sikre i din tømmerhytter, Malolotja er et sikkert rejsemål.
Generel sikkerhedstip: Når i en af ​​byene på ruten ikke blinker dyrt udstyr (fx kameraer og telefoner) og aldrig tage hjælp fra en fremmed ved en pengeautoma

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad alle dage (med undtagelse af rejsedage).

5 dage er er frokost inkluderet. De dage der ikke er inkluderet frokost er der mulighed for at købe frokost på café/restaurant.

Der er inkluderet aftensmad 9 dage. På turen skal vi smage den lokale mad. Undervejs skal vi prøve det tranditionelle BBQ - det er populært at grille i Sydafrika.

VANDRINGERNE
På turen er der i alt 6½ dage med vandring i alt. Turen er en grad 2-3. Nogle dage er grad 2 med let vandring. En enkelt dag i Lubombo-bjergene er grad 3. For at deltage på turen skal du være i almindelig god form. På turene bærer vi kun en dagtursrygsæk. Den store bagage bliver kørt eller båret når vi på trekket vandrer fra sted til sted.

I Kruger Nationalpark i Sydafrika (4 dage) skal vi på safari. Tre dage er til fods og en dag er i safaribil. Vi køres ud og vandrer med lokale rangere. Det er let vandring i faldt og let kuperet terræn.

I Lubombo-bjergene skal vi på et 2-dages trek. Her skal vi vandre i bjergene i 600 højdemeter. Underlaget er nogle steder løse sten, men det veksler mellem dale, platauer, åbne landskaber, græsgange og skov.

Efter Lubombo-bjergenens skal vi vandre på Leopard-trail. Stien følger en kløft i bunden af dalen, og tilslutter sig en anden sti kendt som Malayida-trail, som fører hen til en hule med udsigt til vandfald.

Vi skal på en halvdags vandring i Ezulwini dalen, med udsigt over Mantenga vandfald. Terrænnet er let kuperet. Om eftermiddagen vandrer vi på den kendte 'machobane' trail langs en gammel akvedukt, i Mlilwane Vildreservat.

Vores sidste vandretur bliver i Malolotja Naturreservat, som fører os til Malolotja vandfald. Herefter, er der et valg om at følge en stig til zipline over kløften, eller tage en anden stig for at se Bushman hule malerier.

SIKKERHED
De områder vi færdes i (Kruger, Lubombo, Mlilwane og Malolotja) er alle sikre områder. Vær opmærksom på at overholde ragernes regler, da alle vilde dyr potentielt er farlige.

VACCINATIONER
Kontakt til egen læge eller en klinik for udlandsvaccination og hør om vaccinationer for rejser til Sydafrika og Zwasiland.

KLIMA
Maj er begyndelse af vinteren i Sydafrika. Perioden er præget af stabilt vejr. Vejret er som oftest tørt (dog kan det ikke udelukkes at regn kan forekomme, men det er ikke sandsynligt). Dagene er lune (ca. 20 grader) og nætterne kølige (ca 10 grader).

VALUTA
Det er muligt at bruge Sydafrika Rands i både Sydafrika og Swaziland. Valutaen i Swaziland er Swazi Lilangeni. Der er pengeautomat ved ankomsten i lufthavnen. På de steder vi besøger er der begrænset modtagelse af kreditkort.

INKLUSIVE

  • Fly København-Johannesburgs t/r
  • indenrigsfly Johnnesburg-Kruger Mpumalanga lufthavn
  • Transfer til og fra lufthavn
  • Overnatning (se afsnit om "overnatning")
  • 9 x aftendmad
  • 5 x frokost
  • Morgenmad alle dage
  • Adgang til alle parker og naturreservater
  • Kørsel af bagage
  • Dansk turleder
  • Lokale turledere (engelsktalende)
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • 4 x frokost
  • Drikkevarer
  • Evt. tillæg for enkelt telt og enkeltværelse i lodge, dog ej muligt i Kruger nationalpark, (kan bestilles, kr. 2700)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145