Frankervejen

En af middelalderens absolut mest populære pilgrimsruter var vejen til Rom, "den evige stad". Målet var San Pietro in Vaticano (Peterskirken i Vatikanet), "verdens midtpunkt" og et af kristendommens allerhelligste valfartsmål. Mange pilgrimme fulgte Via Francigena ("Frankervejen") over Alperne. Heraf er strækningen fra Parma til Rom via Lucca, Gubbio, Assisi og Orvieto særlig attraktiv for vandrere i dag.

Turen følger Frankervejen ad landlige ruter, som vil appellere til dem, der søger langsomhed og store natur- og kulturoplevelser. Den indbyder til at gå på opdagelse i byer, landsbyer og egne af Italien, som i mindre omfang besøges af turister. Overalt åbnes døre til historie og kunst og ikke mindst til udsøgte gastronomiske overraskelser. De små byer undervejs byder på middelalderlige gyder, som har charmen i behold, strålende religiøse bygninger og smukke palæer. Turen går langs med vinmarker og oliven- og kastanjelunde.

Den første Peterskirke i Rom blev opført år 325 ovenpå apostlen Peters grav på Vatikanhøjen. Ifølge traditionen findes Peters grav under hovedalteret. Mange store kunstnere har sat deres præg på den på én gang enorme og harmoniske kirke, bl.a. Michelangelo, Rafael og Bernini, og man finder også et pave-monument af vores egen Bertel Thorvaldsen. Hvis man besøger Rom, bør man ikke gå glip af et besøg i det Sixtinske Kapel i Vatikenat med Michelangelos berømte loftsmaleri.

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere