Er du vores nye turleder?
Har du lyst til at være i en spændende virksomhed,
som udvikler og arrangerer aktiv ferie?
Om jobbet
At være turleder er et freelancejob. Du bliver en del af et
turleder-team på 20-25 turledere. De fleste turledere kombinerer
turlederjobbet med noget andet, f.eks. er studerende eller
kombinerer det med et andet arbejde - eller er selvstændige eller
på anden måde har mulighed for at stå til rådighed i en aftalt
periode. Nogle turledere står til rådighed 8-12 uger om året og
andre står til rådighed 2-4 uger om året. Som turleder har man
nogle bestemte ture, som man er turleder på gennem en årrække. Når
du søger job hos os, forventer vi, at du har kendskab til nogle af
vores destinationer. Nedenfor kan du se, hvilke kvalifikationer en
turleder skal have.
Outdoor skills
Som turleder skal du have kendskab til og erfaring med
orientering. Du skal kunne orientere dig på et kort, altid vide
hvor du er og være i stand til at finde vej. Du skal have erfaring
med vandring, udstyr, oppakning og førstehjælp. Du skal kunne tage
bestik af situationer og vejr - for deltagere og gruppens
sikkerhed.
Løse praktiske ting
Turlederen er med for at løse de praktiske ting på turen.
Det er turlederen er tjekker op på reservationer undervejs (bus,
overnatning mm.), finder spisesteder og reserverer, køber ind til
gruppen (f.eks. i tilfælde af fælles picnic til frokost), laver
aftaler med samarbejdspartnere osv.
Håndtering af grupper
Du skal have erfaring med at håndtere grupper. De skal
have kendskab til gruppe-dynamikker og være i stand til at løse
evt. udfordringer i en gruppe.
Formidling
Som turleder skal du kunne formidle til en gruppe. På
fællesture skal du dagligt fortælle om vandreruten, praktiske ting
og informere om natur, historie, politik (landets styre mm.) og
kultur. Du planlægger selv dine informationer og fortællinger.
Informationssøgning
Du skal have kendskab til det/de områder, du søger
turleder-job i. Dvs. at du skal kende området/landet fra tidligere.
Som turleder har du selv ansvar for at holde dig ajour med
informationer om området.
Vi søger turledere 2 gange om året. Du kan ansøge ved at sende
os en ansøgning + CV til groups@vagabondtours.dk.
De to årlige ansøgningsfrister er d. 1. marts og d. 1.
november.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Alle ansøgere hører
fra os efter endt ansøgningsfrist.