Ridning - forlænget weekend

2. marts 2018

NYHED: Rideferie på Langeland

Tag med på forlænget rideweekend (torsdag til søndag) på Langeland. Vi har fast base i et hyggelig bed & breakfast i slotsbyen Tranekær.

Rideturene foregår i varieret landskab. Vi skal både ride ved vand og strand, over enge og i det åbne land. Vi rider på rolige, omgængelige islandske heste, der er godt kendt i området. Rideturene går ad ikke trafikerede ruter, og ledes af en kyndig (ridende) turleder.

Vi rider alle fire dage. På de lange rideture (fredag og lørdag) holdes lang frokostpause, så både heste og ryttere kan få et hvil, inden vi igen svinger os i sadlen. Rideweekenden er for både let øvede og rutinerede ryttere.

Rideferien afvikles i både maj/juni og august, og der er begge gange plads til 8-12 deltagere.

Turen er åben for tilmelding.

Læs mere her:

Rideferie på Langeland, 31. maj til 3. juni 2018

Rideferie på Langeland, 2.-5. august 2018

 

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere