7/4: Nationalpark Mols Bjerge

Mols Bjerge komp.jpg

Turen er fuldt booket. Send en mail til hh@vagabondtours.dk, hvis du ønsker at stå på venteliste (i tilfælde af afbud).

Tag med på vandretur i det fantastiske istidslandskab i Nationalpark Mols bjerge på Djursland. Området blev skabt i slutningen af sidste istid, hvor to store isbræer maste sig vej op gennem Ebeltoft- og Kalø Vig og modellerede bakkerne op mellem sig. Vi vandrer gennem et smukt og særpræget landskab med kratskove, overdrev, hedebakker, høje toppe med vidt udsyn over Molslandets kyster og dybe lavninger. Undervejs nyder vi vores medbragte mad.

PRAKTISK INFORMATION

  • Hvornår: Lørdag den 7. april 2018 kl. 10-15
  • Hvor: Mols Bjerge. Vi mødes kl. 10 ved P-pladsen ved Porskær stenhus.
  • Længde: Ca. 15 km.
  • Tilmelding: Tilmelding påkrævet til hh@vagabondtours.dk
  • Medbring: Du skal selv medbringe madpakke, vand til turen, siddeunderlag, praktisk fodtøj, påklædning efter vejret og godt vandrehumør.  Du kan også overveje at medbringe vandrestave da turen er kuperet.

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere