Caminoen – en vandring gennem historien

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela er den største vandreattraktion i Europa. Tusindvis af mennesker fra hele Europa og resten af verden går hvert år ad stierne, som fører til den smukke by i Galicien i Nordvestspanien, hvor apostlen Jakobs grav befinder sig.

Den kendteste del af ruten er de sidste ca. 800 km, som går fra den fransk-spanske grænse i de vestlige Pyrenæer gennem regionerne Navarra, Rioja, Castilien og Léon til Galicien. Det er den såkaldte Camino Frances, "den franske vej", som hedder sådan, fordi alle de vigtigste ruter fra Frankrig og dermed resten af Europa løber sammen i denne den mest benyttede rute til pilgrimsmålet.

Camino Frances de Santiago de Compostela

Et netværk af ruter
Camino Frances er imidlertid ikke den eneste etablerede pilgrimsrute til Santiago i Spanien. Man kan også vælge en nordligere kystnær rute, ligesom der er ruter med udgangspunkt i Sydspanien ("Via de la Plata") og Portugal ("camino portugués"). Der findes endda en særlig "engelsk vej" fra havnebyen A Curuna og ind til Santiago for de pilgrimme fra de fjerne britiske øer og Nordeuropa, som foretrak søvejen til Galicien.

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela - eller "Jakobsvejen" på dansk - er altså ikke navnet på en enkelt fastlagt vandresti, men udgør et vidtforgrenet netværk af ruter, som udviklede sig i middelalderens Europa, og som med forskellige udgangspunkter førte frem til Santiago, et af kristendommens tre store pilgrimsmål sammen med Rom og Jerusalem.

Fundet af Sankt Jakobs grav
Sankt Jakob ("Santiago" på spansk) havde efter Kristi død virket i Nordspanien for at sprede sin mesters budskab, men var vendt tilbage til Palæstina, hvor han blev fanget og henrettet af de romerske myndigheder. Ifølge legenden drog hans spanske menighed ud på den lange rejse for at bringe Jakobs jordiske rester tilbage til Galicien.

Århundrederne efter apostlens død medførte megen turbulens i forbindelse med romerrigets opløsning, folkevandringer, feudale krige og til sidst arabisk erobring af næsten hele den iberiske halvø i 700-tallet, inklusive Galicien. Sagnet siger, at en fattig munk i år 831, vejledt af en strålende stjerne på nattehimlen, fandt frem til apostlen Jakobs jordiske rester på det sted, hvor byen Santiago siden opstod. "Compostela" betyder "stjernemarken" på spansk.

Nyheden om genopdagelsen af Jakobs grav var særlig kærkommen for de kristne konger og den katolske kirke, for de kunne gøre det til en fælles sag for kristenheden at beskytte dette hellige sted og pilgrimsruten dertil - og dermed få resten af Europa til at hjælpe dem med at trænge den islamiske besættelsesmagt tilbage. Ved siden af den venlige udgave af Skt. Jakob som ydmyg pilgrim findes der således også en mere krigerisk udgave, nemlig Jakob som korstogsridder og maurer-dræber.

Et europæisk pilgrimsmål
Tiltrækningskraften fra Santiago de Compostela spredte sig snart fra Galicien til resten af Spanien og derfra til Frankrig og det øvrige Europa. Det beskedne gravkapel blev udvidet til først en romansk, så en gotisk katedral (som siden blev iført den barok-dragt, vi ser i dag), og der opstod en stor og rig by omkring valfartsmålet, som blev hovedstad i kongedømmet Galicien. Pilgrimsfærden til Santiago - caminoen - blev én af de ting, som forenede Europa på tværs af alle de modsætninger og stridigheder, som ellers prægede kontinentet i middelalderen.

Helt fra Norden kom man vandrende. Vores egen hærvej indgik i den første del af rejsen ikke blot for danske pilgrimme, men også for nordmænd og svenskere på vej sydpå. Fra Danmark kunne de så fortsætte den lange strabadserende og risikable færd i retning mod Frankrig, hvor fire hovedruter som nævnt førte mod Camino Frances og Santiago de Compostela i Spanien.

Helgendyrkelse og pilgrimsvandring
Europa var fuld af hellige pilgrimsmål udstyret med større eller mindre dele af de jordiske rester af helgener og andre hellige personer ("relikvier"). I Danmark var der bl.a. Knud Lavards helgenskrin i Sankt Bendt Kirke, Knud den Helliges i Sankt Knuds kirke i Odense og Abbed Vilhelms i Æbelholdt Kloster, som i dag er en ruin. Der var skarp konkurrence om at sikre sig de "bedste" relikvier, og populariteten af de forskellige pilgrimsmål svingede gennem tiderne. Jerusalem, Rom og Santiago udgjorde dog en stabil europæisk topklasse (mens der aldrig var nogen danske mål, som fik international betydning).

For den troende udgår der en særlig kraft fra relikvier og steder, som forbindes med hellige personer og deres gerninger, hvilket retfærdiggør den vanskelige rejse til valfartsmålet. For bodspilgrimme kunne pilgrimsfærden være straf, som de var blevet idømt eller havde pålagt sig selv. Andre var "professionelle pilgrimme", som foretog rejsen på vegne af deres landsby eller en fornem person. Paven havde tildelt de store pilgrimskirker afladsprivilegier, så de kunne eftergive eller afkorte den straf, som en skriftefader havde givet dem, eller den tid, man skulle tilbringe i skærsilden.

Nedgang og fornyet tilstrømning
Som Jørgen Johansen skriver i sin bog om pilgrimme og pilgrimsrejser (Gyldendal 2005), førte reformationen i 1500-tallet til en afvisning af helgentroen og en fordømmelse af pilgrimsrejserne ikke mindst til Santiago. Som Martin Luther udtrykte det: "Man ved ikke, om nu Sankt Jakob eller en død hund eller en død hest ligger begravet der". Strømmen af pilgrimme fra det protestantiske Nordeuropa tørrede ud, og også i det katolske Europa forsvandt pilgrimsvæsenet næsten helt med oplysningstiden i 1700-tallet. Den voksende middelalderinteresse i 1800-tallet førte til en begrænset genopblomstring, men nu var der konkurrence fra helt nye pilgrimsmål med Lourdes i Sydfrankrig som det kendteste.

Interessen for caminoen er steget kolossalt, siden pave Johannes Paul 2. kom til Santiago som pilgrim i 1982, og Jakobsvejen blev udnævnt til "verdensarv" af UNESCO og "fremmeste europæiske kulturvej" af Europarådet. Tilstrømningen er også blevet stimuleret kraftigt af skikken med at udnævne de år, hvor Sankt Jakobs fødselsdag (25. juli) falder på en søndag, til særlige "jubelår". Det seneste jubelår i 2010 markerede Danmarks Radio ved at gøre pilgrimsruten til emne for en tv-julekalender for voksne i 24 afsnit - endnu et udtryk for at rutens vedvarende fascinationskraft også i den moderne verden.

David Grønbæk, januar 2012

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere